|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Stjerne (astronomi)
 | |
|
Kilde: SOHO (NASA & ESA). Billedet viser et nrbillede af vores solsystems stjerne; solen, taget af solobservatoriet SOHO (The Solar and Heliospheric Observatory).
strre billede |
En stjerne bestr primrt af en stor mngde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mngder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.
| Table of contents |
|
2 Farver og spektralklasser 3 Se ogs 4 Eksterne danske adresser 5 Eksterne adresser |
Stjerners liv og dd
Alle stjerner »fdes« af skyer af interstellar gas, primrt brint, som falder trkker sig sammen p grund af interne tyngdekrfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men nr frst kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udlser det), stiger tryk, tthed og temperaturer. Er der brint nok, nes det punkt hvor de centrale dele er varme og ttte nok til at stte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen fr materialet i stjernens centrum til at udve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vgten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevgt ligger i den skaldte hovedserie i et Hertzsprung-Russel-diagram.
Hvis den stofmngde der er til rdighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneomrdet dog aldrig op p tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en skaldt brun dvrg - et lyssvagt legeme som skaber sin (strkt begrnsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik.
Nr brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blser de ydre lag af stjernen udad, s disse udvider sig og kles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rd kmpe (eller evt. rd superkmpe).
Tunge stjerner kan fortstte med at fusionere stadig stre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer krver energi i stedet for at producere det.
Nr der ikke lngere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »dde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dvrg: Denne producerer ikke »ny« energi, men kler blot ganske langsomt af.
For stjerner der er mere end ca. halvanden gange s tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bre vgten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blser de ydre dele af stjernen vk. Tilbage er blot et massivt legeme af ttpakkede neutroner - en skjaldt neutronstjerne.
Nr endnu strre stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bre vgten«, og slutproduktet er et skaldt sort hul - et legeme s tt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for strk til at selv lys kan forlade det.
| Universet udgres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujvnt og partiklerne og partikelklynger benvnes forskelligt afhngig af tthed og mngde; klyngerne spnder lige fra subatomare partikler til sorte huller. |
| En mngde af partikelklynger i vakuum er: |
| Gas | Atmosfre | Solvind | Kosmisk strling | Asteroideblte | Stjernehob, Stjernetge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakse relaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mlkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier: |
| Astronomi | Brun dvrg | Hvid dvrg | Stjerne | Rd kmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Planet | Mne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Smplanet (asteroide, planetoide) |
| Rumfart, rumrejse: |
| Rumelevator | Rumfartj (rumraket, rumfrge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
Se ogs
Eksterne danske adresser
Eksterne adresser
