|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Sprogforskning
Sprogforskning hedder ogs lingvistik. Den beskftiger sig med studiet af menneskelige sprog. Sprogforskningen stiller sig sprgsmlet: hvad er det, der gr et sprog brugbart og forsteligt, og hvad betyder det for samfundet? I den sammenhng er det vigtigt at gre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, nr det er ophjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation. Derfor er det videnskabens ml at udarbejde en model, som glder for alle sprog, formaliserede svel som uformelle. Til det forml benytter sprogforskningen naturvidenskabernes erkendelser, og den er den mest naturvidenskabeligt prgede ndsvidenskab efter matematikken, som den har mange metoder flles med. Det mest kendte og ogs det strste delomrde er den sammenlignende sprogforskning, der beskftiger sig med fllestrk og forskelle mellem sprog.
Se endvidere:
Forskningens grundsprgsml
Inddeling af sprogforskningen
Sprogforskere inddeler ofte sprogstudiet i et nogle forskellige omrder, der kan undersges mere eller mindre uafhngigt af hinanden. De flgende opdelinger er meget brugte for tiden:
Bemrk, at det ikke er alle sprogforskere, som er enige om, at disse inddelinger er meningsfulde. De fleste kognitive lingvister vil f.eks. opfatte kategorierne semantik og pragmatik som helt vilkrlige, og nsten alle sprogforskere kan blive enige om, at inddelingerne overlapper hinanden ganske meget. For mange er ordet grammatik en flles betegnelse for fonologi, morfologi og syntaks.Videre delomrder
Sprog i tiden
Sprogforskere kan i grove trk deles i dem, der studerer sprog p et givet tidspunkt (sdvanligvis nutiden), og dem der studerer, hvordan sprog ndres med tiden, ofte over rhundreder. Udtrykt lidt gammeldags er dette kontrasten mellem synkron og diakron sprogforskning. I et vist omfang anser sprogforskere fra den ene lejr den anden for at vre mindre interessant og i sidste ende mindre kyndig.
Ikke desto mindre er sprog s komplekst, at det kan ses under mange synsvinkler. Det er bestemt vrdifuldt bde at kende de prcise mder en bestemt grammatisk konstruktion bruges af nutidens dansktalende og den historiske proces, der frte netop den konstruktion ind i det danske sprog. Visse indsigter i sproget kan kun komme fra et historisk perspektiv. Nr man f.eks. skal forst, hvordan et sprog kan pvirke eller endda omskabes til andre, s krver det en historisk synsvinkel.
Det ser ud til, at det ikke historiske perspektiv har overtaget p de amerikanske universiteter. Mange introducerende kurser i sprogforskning har f.eks. slet ingen historisk del overhovedet. Brown universitetet har intet institut for sprogforskning, men i stedet et enligt Institut for Erkendelsesteori og Sprogforskning; erkendelsesteori er tilbjelig til at have en noget ikke-historisk karakter, og det samme glder instituttets sprogvidenskabelige arbejde. Dette skift i fokus over til en ikke-historisk synsvinkel begyndte med strukturalismen, isr reprsenteret ved Ferdinand de Saussure, der indledte skiftet, og Noam Chomsky, der gjorde det altdominerende.
Folk uden for de professionelle sprogforskeres rkker ser ogs ud til at have forskellige opfattelser af den historiske del af sproganalysen. Folk kan f.eks. vre uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en sand forstelse af et ord. Tilhngere af Ordbog over det danske sprog er tilbjelige til at anse gammeldags og forldet sprogbrug som mere vigtigt for forstelsen af et ords mening end tilhngere af Nudansk Ordbog. Klart historiske perspektiver omfatter historisk-sammenlignende sprogforskning og etymologi.Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentrk
Sprogforskere er ogs uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere de skal studere. Nogle analyserer en given talendes sprog eller sproglige udvikling i mindste detalje. Nogle studerer sprog, der er flles for et helt sprogfllesskab, som f.eks. sproget hos alle, der taler dansk som 2. sprog. Andre prver at finde sproglige almentrk, som passer p et abstrakt plan og hvor som helst for alle brugere af menneskelige sprog. Dette bermte projekt blev stttet af Noam Chomsky, og det interesserer mange inden for psykolingvistik og erkendelsesteori. Det formodes, at almengyldige trk i menneskesprog kan give vigtige indblik i almene forhold i menneskesindet.Beskrivelse og forskrift
Det meste af det arbejde, der udfres nu om dage under navnet sprogvidenskab, er rent beskrivende. Forskerne forsger at afklare sprogets natur uden at afsige domme eller forsge at udstikke retninger for fremtidig sprogudvikling. Alligevel er der mange fagfolk og amatrer, som ogs anviser regler for sproget og mske fremhver en bestemt standard, som alle br flge. De to grupper kan beskrive den samme iagttagelse med forskellig udtryksmde. Hvad der er ukorrekt sprogbrug for den ene gruppe, er for den anden flelsesladet sprogbrug eller simpelt hen en bestemt (ofte mindre magtfuld), samfundsmssig undergruppes sprog.
Folk, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog.Tale over for skrift
Nogle nutidige sprogforskere har en flelse af, at det er mere vigtigt at undersge tale end skrift. Mske ligger det i, at tale ser ud til at vre almenmenneskelig, mens man har fundet mange skriftlse kulturer.
Det kan ogs have en betydning, at folk lrer at tale og forst mundtligt sprog lettere og tidligere end skriftligt. Visse erkendelsesteoretikere fremhver, at hjernen har et medfdt sprogmodul, som det formodes at man lettere kan undersge gennem tale end gennem skrift.
Selvflgelig finder mange mennesker det ogs ganske vrdifuldt at studere skrevet sprog. Og mens nogle ser tale som overlegen eller mere begavet i forhold til skrift, s mener andre, at det er mindst lige s vigtigt at studere det skrevne ord. (Det har en pfaldende, i det mindste historisk forbindelse til vigtigheden af hellige skrifter.) Og forskerne fortstter med at opfinde nye mder at studere skrevet sprog eller at studere sproget som helhed gennem skrifter. I skringsfeltet mellem sprogindsamling og databaseret sprogforskning bliver computermodeller ofte krt ind ved hjlp af titusinder af eksempler p skriftsprog fra Wall Street Journal f.eks. Tilsvarende databaser for det talte sprog er simpelt hen ikke tilgngelige.Tvrfaglig sprogforskning
Inden for computervidenskaben findes der forstelse af naturlige sprog, sproggenkendelse, talergenkendelse (identifikation), sprogsyntese og i bredere forstand: sprogbehandling. Desuden medtager man ogs de sprogvidenskaber, der kun beskftiger sig med t sprog eller med et begrnset udvalgt af sprog, men som derudover ogs indeholder den sprogligt eller geografisk tilhrende litteraturvidenskab. Dertil hrer f.eks. anglistik, germanistik, romanistik, slavistik og sinologi.Betydningsfulde sprogforskere og forskningsretninger
De tidlige sprogkyndige omfatter Panini, en indisk forsker (omkring 350 f.Kr.), der var den frste til at opstille en grammatisk behandling af et sprog (her: sanskrit). Danskeren Rasmus Rask udgav i 1811 en bog om de nordiske sprog, hvad der gjorde ham til grundlgger af nordisk filologi, men ogs inden for komparativ lingvistik blev han banebrydende. Jacob Grimm klarlagde i 1822 principperne for det konsonantskift i udtalen, der kendes som Grimms lov. Karl Verner afdkkede et andet st af skift, som derfor hedder Verners lov. August Schleicher skabte teorien om stamtret, og Johannes Schmidt udviklede blgeteorien, der handler om mnstre i udbredelsen af sproglige ndringer, i 1872. Ferdinand de Saussure grundlagde den moderne, strukturalistiske sprogforskning. Siden 1960erne har Noam Chomskys formelle sprogmodel, transformationsgrammatikken, vret dominerende. Den blev udviklet under indflydelse af Chomskys lrer, Zellig Harris, som selv var under strk pvirkning af Leonard Bloomfield.
Andre vigtige sprogforskere og retninger omfatter Michael Halliday, hvis systemiske funktionsgrammatik flges over store dele af U.K., Canada, Australien, Kina og Japan. Dell Hymes, der udviklede en pragmatisk tilgang, som kaldes Talens etnografi. George Lakoff, Len Talmy og Ronald Langacker var pionerer inden for kognitiv lingvistik. Charles Fillmore og Adele Goldberg er forbundet med konstruktionsgrammatik sammen med andre sprogforskere, der udvikler adskillige varianter af, hvad de kalder funktionel grammatik, bl.a. Talmy Givon og Robert Van Valin, Jr.Gengivelse af tale
De mere snvre opfattelser af sprogforskning
Sprogforskning og sprogforsker skal mske ikke altid forsts s bredt, som det er gjort ovenfor. I nogle sammenhnge kan den bedste definition vre det man studerer p et typisk universitets institut for sprogforskning og en som er professor ved sdan et institut. Sprogforskning i denne snvre betydning omfatter almindeligvis ikke det at lre at tale fremmede sprog (med mindre det hjlper n til at skabe formelle modeller af sprog). Det omfatter heller ikke litterr analyse. Kun sjldent drejer det sig om at studere ting som metaforer. Men sagen er, at man kan diskutere lnge over, hvem der er sprogforsker og hvem der ikke er det.Weblinks
Kilder
Se ogs
