|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Rumfart
Rumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner.
| Table of contents |
|
2 Typer af baner 3 Se ogs 4 Eksterne adresser med dansk indhold 5 Eksterne adresser |
Historie
Mennesket har i umindelige tider drmt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.
Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. rhundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i srdeleshed raketmotoren.
I USA eksperimenterede Robbert H. Goddard (1888-1945) i 1920'erne og 1930'erne med raketter med flydende brndstof i forholdsvis ubemrkethed.
Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forlberen for V2-raketten, fra Peenemnde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militre anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.
Den egentlige rumalder startede den 4. oktober 1957 hvor Sputnik 1, verdens frste kunstige satellit, blev opsendt fra Baikonur Kosmodromen i Sovjetunionen. Laika blev det frste levende vsen i rummet den
3. november 1957. Det frste menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord p Vostok 1, mens Neil Armstrong som det frste menneske satte foden p Mnens overflade den 21. juli 1969.
Typer af baner
Man kan skelne mellem forskellige former for rumfart:
For at kunne kaldes en rejse i rummet, har FAI defineret en grnse p 100 km over Jordens overflade. USA anvender ogs en 50 mile grnse. Personer, der har passeret denne grnse, er rumrejsende eller astronauter.
Se ogs
| Solsystemet bestende af stjernenn Solen og dens satellitter (drabanterer): |
| solens planeter: |
| Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun | Pluto |
| Andre objektklassificeringer i solsystemet: |
| (hypotetisk: Vulcanoidebltet) | Arjuna-asteroide (nrjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) | Asteroidebltet | Trojanske asteroider | Kentaur asteroider | Trans-Neptunske objekter (Kuiper-bltet, Oort-skyen) |
| Andre objekter med bane i og udenfor solsystemet: |
| Mner | Kometer | Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) | Smplaneter (asteroider, planetoider) |
| Universet udgres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujvnt og partiklerne og partikelklynger benvnes forskelligt afhngig af tthed og mngde; klyngerne spnder lige fra subatomare partikler til sorte huller. |
| En mngde af partikelklynger i vakuum er: |
| Gas | Atmosfre | Solvind | Kosmisk strling | Asteroideblte | Stjernehob, Stjernetge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakse relaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mlkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier: |
| Astronomi | Brun dvrg | Hvid dvrg | Stjerne | Rd kmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Planet | Mne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Smplanet (asteroide, planetoide) |
| Rumfart, rumrejse: |
| Rumelevator | Rumfartj (rumraket, rumfrge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
Eksterne adresser med dansk indhold
Eksterne adresser
