|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Politisk filosofi
Politisk filosofi er den del af filosofien, der beskftiger sig med samfundet. Der ligger en filosofisk anskuelse bag de fleste danske partier og hos de fleste almindelige mennesker, der har en politisk holdning. En teori om hvad mennesket er, hvad retfrdighed er osv.
Historisk
Historisk har filosoffer som Thomas Hobbes og John Locke stet overfor hinanden. Hobbes har, under indtryk af krigens gru, vret tilhnger af et totalitrt samfund, ud fra en teori om mennesket som et ondt og egoistisk dyr, der skal kontrolleres, mens Locke har vret tilhnger af et liberalt samfund og er en af liberalismens fdre.
Utilitarisme forsvares bl.a. af Jeremy Bentham og John Stuart Mill. Utilitarisme er en variant af konsekventialisme eller nytteetik som siger at det er konsekvenserne af en handling der afgr dens moralske vrdi - i modstning til fx Kants kategoriske imperativ (handl altid kun sledes at andre mennesker er ml, ikke middel). I utilitarismen sger man at definere moralske handlinger ved at de skaber strst mulig nytte i samfundet. I enhver handling er hver enkelt sledes ndt til at opstille en kalkyle hvor medtages antallet af berrte, varigheden af deres nytte/unytte, intensitet osv. Nytteetik findes i et utal af varianter og er i et vist omfang dominerende i moderne anvendt etik.
Nvnes skal naturligvis ogs kommunisten Karl Marx.
Samtidig politisk filosofi
Moderne politisk filosofi siges ofte at vre startet i 1971, med John Rawls' bog "A theory of justice". Rawls' teori er et svar p utilitarismen. Hans kritik af denne er, at det enkelte individ ikke har nogle rettigheder. Det utilitaristiske samfund strider groft imod retfrdigheden, idet der ikke er grnser for hvad fllesskabet kan gre imod den enkelte. Rawls er sledes tilhnger af liberalismen, der her skal forsts som den del af politisk filosofi, der tager udgangspunkt i indvidet. Rawls er tilhnger af et samfund, der omfordeler, til fordel for de, der uden egen skyld er fattige, f.eks. er fdt med invaliderende sygdom, da disse har ret til hjlp.
Rawls kritiseres af sin kollega p Harvard Robert Nozick, der ser anderledes p individets rettigheder. Nozick mener at individet har ret til sin ejendom, hvorfor den beskatning, der m finde sted for at finansiere velfrdsstaten, er tyveri. Sledes forsvarer han libertarianisme. Begge tager som det bemrkes, trods meget forskellige synspunkter, udgangspunkt i individet, og er dermed begge liberalister.
I slutningen af det 20. rhundrede har den politiske debat ogs stet imellem liberalisme og kommunitarisme. Modsat liberalismen tager kommunitarismen udgangspunkt i samfundet.
