|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
New Zealand
New Zealand er et suvernt land p den sydlige halvkugle i verdensdelen Oceanien.New Zealand er lidt strre end England. Landet bestr af to store erer, kaldet Norden og Syden. Fra nordspidsen af Norden til sydspidsen af Syden er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde, dvs. det ligger ret langt mod Sydpolen. Danmark ligger omkring 56 grader nordlig bredde, som er endnu tttere p den nordlige pol. New Zealand og Danmark ligger nsten prcis p hver sin side af kloden. Hvis man stter sin finger ved Danmark p en globus, og en anden finger ved New Zealand, kan man holde globussen.
| |||||
| National motto: Ingen | |||||
| Officielt sprog | Engelsk, Maori | ||||
| Hovedstad | Wellington | ||||
| Dronning | Elizabeth II | ||||
| Guvernr | Silvia Cartwright | ||||
| Regeringsleder | Helen Clark | ||||
| Areal - Total - heraf vand | Areal 73 268.680 km minimalt | ||||
| Befolkning
- Total (2000) - Pr. km | Strrelse 120
3.864.129 14,4/km² | ||||
| Uafhngighed | Dato fra UK 26. september 1907 | ||||
| Valuta | New Zealand dollar | ||||
| Tidszone | UTC +12 | ||||
| Nationalmelodi | God Defend New Zealand God Save The Queen | ||||
| Internetdomne | .NZ | ||||
| International tlfkode | 64 | ||||
New Zealand ligger p den sydlige halvkugle af Jorden, i modstning til Danmark, der ligger p den nordlige halvkugle. Det giver nogle lidt mrkelige effekter. F.eks har de p New Zealand vinter, nr vi har sommer, og omvendt. Som du kan se p billedet herunder skyldes det at Jorden hlder lidt i forhold til Solen. Nr Jorden svver rundt om Solen gr der et helt r fr den har net hele vejen rundt. Det ene halvr er Nordpolen tttest p Solen, den nordlige halvkugle fr mest varme, og derfor er der forr og sommer der. Det nste halvr er Sydpolen tttest p Solen, og s er det den sydlige halvkugles tur til at have forr og sommer.
New Zealand er dannet ved, at to kontinentalplader stder sammen lige p det sted. Nr to plader stder sammen, sker der mange voldsomme ting, vulkaner og bjerge dannes, og voldsomme jordsklv sker. P New Zealand er der dannet en masse vulkaner. De har ligget der i mange millioner af r og udspyet lava og aske, som til sidst har ligget i s mange lag, at de to er dukkede op af havet. Specielt p Norden findes stadigvk rigtigt mange vulkaner.
I landets strste by, Auckland, findes der over 50 udslukte vulkaner, som byen bare er bygget ovenp. Midt p Norden findes mange steder, hvor undergrunden stadigvk er aktiv. Her damper det op af jorden, der lugter af svovl og andre grundstoffer, og vandet koger i serne. Her findes ogs en af de aktive vulkaner, Mount Ruapehu. Den var sidst i udbrud 1995. Der er hele tiden sm jordsklv rundt om Mount Ruapehu, og man holder godt je med den, s ingen kommer til skade, hvis den skulle komme i udbrud igen. Et vulkanudbrud kan vre meget voldsomt, i 1886 skete der et vulkanudbrud i dette omrde. Der blev et stort stykke af jorden sprngt vk, s et kmpe krater str tilbage, og asken fra udbruddet dkkede jorden og lagde sig i flere meters hjde.
P grund af vulkanernes udbrud har meget af sandet p strandene i New Zealand en helt speciel blsort farve. Det er ikke fordi det er beskidt; sandet bestr bare af et andet stof end herhjemme i Danmark. Nr sandet er sort betyder det at det opfanger varmen meget effektivt. Det er derfor en god ide at have sandaler p ved stranden, ellers kan man brnde fdderne.
Dyrelivet p New Zealand har lrt at leve med vulkanerne. Nogle dyr udnytter faktisk den termiske aktivitet, som f.eks. svaler, stre og andre fugle, de kan finde p at lgge g i reder, som er lavet i skrnten ned til en sydende og boblende og dampende s. Det giver dem en stor fordel, for det dampende vand udruger ggene for fuglene, s de ikke behver selv at ruge. Fuglene kan i stedet bruge energi p at fange fde og lade op til familieforgelsen. Fuglene har endda fundet ud af at regulere redernes hjde over sen, s ggene hverken fr for meget eller for lidt varme.
Newzealnderne selv udnytter ogs det varme vand i undergrunden, som kommer af den vulkanske aktivitet. Flere steder er bygget kraftvrker, som drives af dampen fra undergrunden. Ved de store floder p Norden er bygget kraftvrker, der udnytter flodens strke strm til at drive turbiner og producere strm. P den mde produceres meget af strmmen i New Zealand faktisk ved hjlp af vedvarende energi.
P Syden er jorden mast sammen af de to kontinentalplader. Der er dannet en hj bjergkde, helt ude p vestsiden af en. Her findes bl.a. Mount Cook, det hjeste bjerg i NZ (3754 meter hjt). P Syden er der ikke rigtigt thermisk aktivitet mere, som der er p Norden. Men her kan godt af og til vre sm jordsklv.
Det at Danmark og New Zealand ligger p nsten samme breddegrad betyder, at New Zealand og Danmark ligger i den samme klimazone, bare p hver sin side af Jorden. Men New Zealand har et problem. Det ligger tt p Antarktis, hvor hullet i ozonlaget er allerstrst. Ozonlaget er derfor meget tyndt omkring New Zealand, og om sommeren skal man passe meget godt p for ikke at blive voldsomt forbrndt. Nr det er rigtigt solskin bliver der udsendt en "burn time" hver dag i nyhederne, der viser hvor lnge man m opholde sig i solen uden solcreme. Nr det er rigtig slemt, er "burn time" kun p omkring 12-13 minutter!
New Zealand har kystklima ligesom Danmark. Der bliver derfor ikke frygteligt varmt om sommeren og der bliver ikke s koldt om vinteren, som p de store landomrder, der har fastlandsklima.
New Zealand ligger tt p Antarktis. Men selv om dele af landet faktisk er tttere p kvator end Danmark er, s er det koldt i New Zealand om vinteren. Specielt, nr vinden kommer fra syd og bringer den kolde luft fra Antarktis med sig. P Syden kan der derfor godt vre snestorm om vinteren. P Norden er det sjldent det sner. Her kommer temperaturen meget sjldent under nul, undtagen oppe i hjlandet ved vulkanerne. Der er det en anden sag, det omrde bliver benyttet som skisportsomrde om vinteren. Den gennemgende hovedvej p Norden som forbinder den sydlige del og den nordlige del af en er tit lukket om vinteren, for den gr gennem dette hjtliggende omrde og bliver af og til helt lukket p grund af sneen.
Den mest almindelige vindretning i New Zealand er vind fra vest, ligesom i Danmark. Luften i vestenvind kommer fra Tasmanien, den lille , der ligger lige syd for Australien. Ved Tasmanien bliver vinden varmet op, og p turen over det Tasmanske Hav til New Zealand, fr den samlet en masse fugt op. Vinden fra vest, der rammer New Zealand, er alts varm og ret fugtig.
Nr vinden rammer bjergkden p vestkysten af Syden, bliver luften presset i vejret og dermed bliver den afklet. Nr det sker, begynder det at regne - meget! P vestkysten af Syden falder der nsten 8 meter regn om ret. Ogs i resten af New Zealand regner det meget, fordi vinden fra vest er s fugtig. Det giver et meget frodigt land, hvor der vokser noget overalt. Specielt mosser og laver kan vokse de utroligste steder. Hegnsple og trernes grene er nogle steder helt hyllet ind i forskellige planter.
Den megen nedbr giver ogs rigeligt af ferskvand til New Zealands mange floder. Den lngste flod lber p Norden, og hedder Waikato River. Men den flotteste er den, der lber lodret ned af de stejle bjergvgge i Fjordland, nr det regner. De mest imponerende vandfald findes helt sikkert her, men de er her kun, nr det regner. Det gr det til gengld nsten hver dag. I de fleste vandlb er der meget strm, for det meget kuperede landskab gr at der tit er meget stejle flader. Der er derfor ogs mange vandfald generelt i hele New Zealand.
Selvom det regner meget i New Zealand har de ikke ret meget grundvand. Det skyldes at det meste regnvand meget hurtigt lber af igen og ender ude i havet med de store floder. Den hrde klippegrund er umulig at trnge igennem for vandet. Derfor lber det meste vand af s hurtigt. I New Zealand har de store ser, hvor de oplagrer ferskvand. Om sommeren, kan der nemlig godt blive problemer med vandforsyningen, hvis det er for varmt og det ikke regner nok.
Havet omkring New Zealand er lidt varmere end havet omkring Danmark. Ved Syden kan det blive ned til 6 grader koldt om vinteren, men p Norden bliver det aldrig s koldt. I Danmark har vi jo nogle vintre, hvor havet i blterne fryser til! Vandet er varmere ved Norden, fordi en varm strm lber ned langs med kysten p Nordens stside. Strmmen kommer fra troperne og er endnu ikke klet helt ned, nr den nr frem til New Zealand. Nogle gange frer strmmen tropiske fiskearter med, som normalt ikke findes i New Zealand.
Den varmere Nord, har et specielt trk. Ved lavvandede sandede saltvandsomrder, findes rigtig mangrove, som ellers kun findes i troperne. Det er kun en enkelt slags mangroveplante, der lever her. Man mener, den er drevet hertil fra Australien, hvor den normalt lever. Mangroven breder sig i bugte og vige p Norden. Helt oppe ved nordspidsen bliver planterne s hje, at de faktisk danner en skov med store trer ude i vandet. Men jo lngere sydp man gr, jo lavere bliver mangrovetrerne, og ved Auckland findes faktisk kun skove af buske. New Zealand ligger p den absolut yderste grnse, for hvor koldt en mangroveskov kan tle at have det. Derfor findes den rigtige mangroveskov kun i det aller - nordligste New Zealand.
Det varme vand omkring New Zealand er meget klart sammenlignet med Danmarks havvand. Det kan bl.a. skyldes at New Zealand ikke har s stor en udvaskning af nringsstoffer fra landjorden. Derfor findes der ikke s mange alger i vandet og sigtbarheden er derfor rigtig god. Specielt omkring Norden, hvor den specielle strm fra troperne passerer, kan sigtbarheden i vandet vre helt utrolig. Nr vandet er s klart, kan fisk og andre havlevende dyr kommunikere med hinanden via farver. Derfor findes der i New Zealand rigtigt mange fisk med flotte farver - f.eks. "blue cod" ( bl torsk ) og "blue maomao". Snorkle- og dykkerture i New Zealand giver usdvanlige oplevelser.
En helt speciel fisk, som "the cleaner fish" (rensefisken) signalerer til de andre fisk, at den har en rensestation. Det gr den ved at have en lang tydelig sort stribe p hvid baggrund ned ad siderne. Den gr faktisk reklame for sig selv. Hvis en anden fisk kommer forbi rensestationen, fjerner rensefisken parasitter p den fremmede fisk. Rensefisken fr mad, og den fremmede fisk fr det bedre uden parasitten. Men systemet fungerer kun, hvis den fremmede fisk kan kende rensefisken - derfor de kraftige farver.
Ved Sydens stkyst sker der et specielt fnomen. Fra kysten og ud i havet bliver det meget hurtigt dybt. Kun f kilometer ude er vandet ned til 1000 meter dybt! Havstrmmene nede p bunden bliver presset op til overfladen, nr de mder den "vg", der dermed nrmest findes under havet. Med bundvandet bliver en masse nringsstoffer frt med op til overfladen.
Oppe i overfladen kaster algerne sig over nringsstofferne og blomstrer op. Krill og andre smdyr kaster sig over algerne, og de bliver selv fde for en masse andre havdyr, f.eks. hvaler, sler, pingviner, mger o.s.v.
Hele det fnomen, hvor bundvandet, med mange nringsstoffer, tvinges op til overfladen, fordi det mder en stejl kontinentalsokkel, kaldes med et engelsk ord for upwelling. Det giver fdegrundlag for rigtigt mange dyrearter.
Vulkanudbrud er meget voldsomme og kan forrsage store delggelser. Men de bringer samtidig meget nring til jorden, fordi mange forskellige grundstoffer bliver slynget ud med asken. Derfor er jorden omkring Nordens vulkaner frugtbar. Men et problem, der gr, at det er svrt at udnytte jorden, er de mange stejle bakker.
Nr det regner, sker der jordskred, s jorden simpelthen skrider ned ad bakkerne og samler sig i dalene. Jordlaget er mange steder ikke ret tykt og nedenunder findes klippe. Derfor er det meste jord p New Zealand plantet til med grs, der bliver brugt til grsning til frene. Kun p de flade omrder, som omrdet st for Mount Ruapehu, bliver jorden dyrket med korn - grnsager, kiwifrugter, appelsin - og citrontrer, vinstokke m.m.
Fr europerne kom til New Zealand i 1769, var landet dkket af skov. Trerne holdt p jorden og forhindrede de mange jordskred. Skoven var meget frodig, p grund af den nringsrige jord og det ret fugtige klima. P Syden ved Fjordland helt nede p syd-vestkysten regner det s meget, at der faktisk findes rigtig regnskov, tempereret regnskov.
Ogs p Norden findes regnskov. I nogle af de strste reservater helt oppe nordp kan man se en lille del af den urgamle regnskov, som engang dkkede hele New Zealand. Disse skove ligner slet ikke en dansk skov. Trer af alle mulige familier str tt uden noget mnster og hvert tr er dkket fuldstndigt af alle mulige andre grnne planter. I New Zealand findes utroligt mange mosser og laver, og de fleste af dem kan vokse p andre planter. P et enkelt tr i sdan en urskov kan vokse op til 60 andre plantearter. I en meget varieret dansk skov, med mange forskellige arter kan man hvis man er heldig og god til at bestemme planter finde 60 arter i alt i hele skoven!
Efter europerne kom til landet er det meste skov desvrre fldet og solgt som tmmer. Kun i de sm reservater, hvor skoven er fredet, str de mange bermte trarter stadigvk og knejser. Et af de mest bermte trer er Kauri-tret. Det bliver helt utroligt stort. Nogle af de strste der er tilbage er s hje, at der er 30 meter op til de frste grene. New Zealand er ogs kendt for sine mange bregner. Nogle skove bestr nsten ikke af andet. De store bregner bliver lige s store som rigtige trer.
Nr skoven er vk er der ikke noget til at holde p jorden, og jordskredene er derfor blevet vrre i takt med, at skoven er forsvundet. Mange dyrearter er udryddet fordi deres levested i skoven er forsvundet. Og mange dyrearter, f.eks. den bermte kiwifugl, er tt p at forsvinde af samme grund.
New Zealand har ligget isoleret fra alt andet land i mange millioner r. Det land, der ligger tttest p er Australien, der ligger 2250 kilometer vk. Dyrelivet i New Zealand har derfor udviklet sig nsten uafhngigt af alle andre steder, og har p den mde specielt tilpasset sig livet p New Zealand.
I New Zealand fandtes der oprindelig ingen pattedyr, ud over dem, som selv kunne flyve dertil. Det er kun nogle f flagermusarter, s New Zealand var engang frit for strre rovdyr, som f.eks. hunde og katte. Derfor er dyrelivet meget specielt her. Nogle af de andre slags dyr udfylder de funktioner, som pattedyr ellers plejer at have. Nogle fugle, som kiwifuglenfuglen og takahe, lever nsten ligesom gnaverne i huller i jorden, den lever samtidig af den samme fde, som f.eks. et pindsvin ville leve af herhjemme. Regnorme og sminsekter, der gemmer sig i skovbunden er p dens menu. Fuglene behvede ikke at kunne flyve, nr der ingen rovdyr var, og mange mistede derfor den evne. De lever i stedet nu p skovbunden. Mange andre dyrearter udviklede sig p lignende mder, fordi de ikke behvede at beskytte sig mod rovdyr.
Da Maori-folket, der opfatter sig selv som det oprindelige newzealandske folk, kom til New Zealand for omkring 1000 r siden, begyndte de at jage dyrene. Den bermte kmpefugl moa'en uddde hurtigt, som mange andre dyr. Men den virkelige katastrofe skete, da Kaptajn Cook opdagede New Zealand og bragte europerne dertil. De medbragte deres kendte husdyr - hunde, katte, kvg og geder, og rotterne fulgte med som blinde passagerer. Pludselig var der masser af pattedyr i New Zealand. Og ikke nok med det. Europerne savnede deres hjemegne og indfrte vilde dyr fra Europa, som fik dem til at fle sig hjemme. Derfor findes dyr som solsorten, bogfinken, musvitten, pindsvinet, sommerfuglen admiral og en lang lang rkke andre europiske dyr nu i New Zealand. Kun en enkelt dagsommerfugleart har f.eks. selv fundet vej til New Zealand. Monarken kan flyve utroligt langt, og den findes derfor naturligt her.
De indfrte dyr trives i det frugtbare New Zealand. De plantedende dyr fortrnger og udkonkurrerer de indfdte plantedende dyr. De indfrte rovdyr finder let fde, for de indfdte dyr er slet ikke tilpasset til at skjule sig eller forsvare sig imod dem. Selv et ellers harmlst dyr som den australske brushtail possum, som blev indfrt til pelsfarme, men hurtigt slap ud, er et stort problem. Den spiser ellers kun blade, men trerne i New Zealand er ikke tilpasset til, at et dyr spiser deres blade, s de dr af det.
I New Zealand bliver der nu brugt mange millioner hvert r p at udrydde de miljfremmede dyr. Der bliver sat flder ud, lagt gift og hegnet ind i stor stil. Men det er ogs tiltrngt, hvis newzealnderne vil redde f.eks. deres nationalsymbol kiwifuglen og deres oprindelige natur.
rstiderne
New Zealands dannelse
Vulkaner p Norden
Bjergkden p Syden
Kystklima
Med Antarktis som nabo - kulde
Med Australien og det Tasmanske hav som nabo - regn
Havstrmmene - varme
Mangrove
Klart vand
Upwelling - en fdekilde!
Landskabet
Skoven der blev vk
De fremmede
Se ogs
Kilder/Henvisninger
