|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Natur
Afledede begreber:- Naturlig
- Naturnr
- Naturtro
Natur har tre beslgtede betydninger:
- medfdt karakter eller anlg ("det er hans natur at vre sky");
- den gte natur srligt i dens grundlggende form, der er ubesmittet af menneskelig indflydelse (naturens orden).
- noget som er immanent, dvs. ligger med ndvendighed i noget andet.
Naturvidenskaberne beskftiger sig med naturen.
Naturfilosofien beskftiger sig med tingenes vsen, og hvordan mennesket nr til erkendelse om det.
I strrelsesskala rkker 'natur' lige fra universet til den subatomare partikel. Den omfatter alt, som er dyr, planter, svampe, bakterier eller mineralske genstande; alle naturlige resourcer og hndelser (hvirvelvinde, tornadoer, jordsklv, laviner og oversvmmelser). Den omfatter ogs levende vsners adfrd, og de processer, som er forbundet med dde genstande.
Der er et grundlggende skel mellem dem, som medtager mennesker (bde deres bevidsthed og deres handlinger) i begrebet natur, og dem der ikke gr det. Alts: hrer mennesket med i den naturlige verden?
Natur bruges nogle gange om den fysiske verden, alts universets natur. Andre gange, f.eks. nr man diskuterer, hvad der er naturligt/unaturligt, betyder naturen mere snvert den biologiske verden.
Ethvert levende vsen vil leve, det har en livskraft i sig. Denne livskraft stammer fra dets arvelige anlg, der har udkrystalliseret sig i lbet af mange millioner r og vist sig succesrige, dvs. egnede til at sikre overlevelse. Hvis et levende vsen ikke havde den livskraft i sig, ville det for lngst vre udddt. Ganske hverdagsagtigt kan man sammenligne livskraften med den plidelighed, som et computerprogram opnr, nr det har vret brugt lnge og af mange brugere. Ogs i sdan et program er mange af begynderfejlene for lngst ordnet. Det, der manglede, er tilfjet, og det overfldige er fjernet. Livskraft er et sprgsml om egnethed i den kologiske niche, man lever i.
Ethvert levende vsen m kmpe for tilvrelsen og forsge at vrge sin integritet som levende organisme. Kampen er ofte stille og udramatisk, som f.eks. skovtrernes konkurrence om sollyset. Ethvert levende vsen har principielt ret til at leve, men retten kommer ikke fra nogen og bliver heller ikke garanteret af nogen. Kampen for tilvrelsen er ofte beskrevet med Charles Darwins udtryk: den mest egnedes overlevelse. Det dog vrd at huske hans flgestning: - og gensidig hjlp.
Ethvert levende vsen, enhver art og alt liv p Jorden er ddeligt. Livet dr senest ud, nr solen svulmer op til en rd kmpestjernestjerne. Ethvert levende vsen kan d i utide, for det meste p grund af ydre pvirkninger, eller det dr, nr det har opfyldt sin biologiske forplantningsopgave, nr det ldes og dets biologiske systemer stter ud mere og mere hyppigt. Af den iagttagelse kommer tanken om, at individerne blot er de tilfldige og midlertidige brere af artens arveanlg. S mens individerne dr, overlever og tilpasser arten sig.
Ethvert levende vsen m acceptere, at der er grnser for dets livsudfoldelse og for dets eksistensgrundlag. Jorden, det egnede levested, nringen, vandet, energien er begrnsede. Deraf kommer ndvendigheden af at spare p rstofferne, vrdierne i jordbunden og fdemidlerne. Der er ogs en grnse for produktion af affald, og der er et behov for genbrug. Hvad sker der, nr n art slipper farlige stoffer ls eller forandrer miljet s meget, at andre risikerer at udd? Der findes allerede nogle eksempler: De iltproducerende har fortrngt de iltskyende bakterier til bestemte nicher. Koralrev og sedimenter af kalk er i princippet ogs affaldsbjerge. Naturen har fra frste frd gjort Jorden til et sted, der er egnet for os at leve p. Jorden er indrettet ideelt for menneskene. Der gives ikke nogen flugtmulighed fra Jorden og ud i verdensrummet, i hvert fald ikke under de nuvrende vilkr. Alts m mennesket acceptere begrnsningerne i sit livsomrde.
De fleste levende vsner er afhngige af andre levende vsner, men der findes forskellige grader af afhngighed: nogle bakteriearter kan leve helt uden andre levende vsner. Mange planter er slet ikke eller kun i ringe grad afhngige af andre organismer. Dyr er ofte strkt afhngige af andre levende vsner, srligt planter.
Mennesket har i hj grad brug for naturen, s det kan f f.eks. ilt, mad eller tj. De indbyrdes afhngigheder i naturen er ofte ikke-linere. De indgr hyppigt i netvrk eller gensidige afhngigheder.
Ethvert levende vsen er som udgangspunkt et individ. Det er afgrnset overfor sit milj. Denne afgrnsning er dog ikke total, men kun delvis, for der sker uafbrudt stof-, energi- og informationsudveksling med omgivelserne. Individer kan slutte sig sammen i strre fllesskaber af biologisk eller social karakter p grundlag af den flles fordel, det giver. I den forbindelse m individet ofte stte en stor del af sine egne interesser til side, eller det bliver forhindret i at fremme dem.
Ethvert levende vsen m tilpasse sig sine omgivelser. Det m underkaste sig naturens tilbjelighed til balance og stabilitet. Forsger det at slippe ud af den ndvendighed, m det strbe efter en ny ligevgt med naturen. Hvis det ikke gr det, s lber det en stor risiko for at udd. Jo lngere et levende vsen har fjernet sig fra den oprindelige ligevgt, jo svrere bliver det at finde en ny balance eller at fastholde en uligevgt. Alligevel er der opstet nye balancer i lbet af udviklingen. Balancen skal ikke opfattes som noget statisk, men som et forhold, der er i mere eller mindre konstant bevgelse. Den slingrer gennem tiden som en cyklist gennem landskabet. Denne slingrende, bevgelige balance kaldes homostase.
Naturens udvikling er ofte irreversibel og uoverskuelig. Nye former bliver afprvet p et sted. Hvis de viser sig egnede, breder de sig hurtigt, hvis da ikke det bliver forhindret af uovervindelige grnser. Relikter eller nye former kan dog ofte blive ved med at overleve p et begrnset sted.
Formlsls adfrd gr p en eller anden mde til grunde i naturen.
Formlstjenligt er i denne sammenhng alt det, der tjener formeringen af ens eget arvemateriale.
I diskussioner om den betydning, som arvemssige og miljmssige pvirkninger har p udviklingen, fremfrer man ofte splittetheden arv/milj. Her ser det ud til, at begge betydninger af natur kan bruges: i disse diskussioner stiller man p den ene side miljet op over for individets medfdte karakter, og p den anden side antager man almindeligvis at denne karakter er forudbestemt af individets fysiske natur (f.eks. dets arvelige belastning).
I dyrenes adfrd finder man egoisme, altruisme, godt og ondt, mord og drab. Alle eksempler findes virkeliggjort, ofte endda i n og samme organisme. Naturen er ikke alt for fintflende i menneskelig, moralsk forstand. Godt og ondt i den menneskelige betydning af omsorgsfuldt-nstekrlig over for aggressivt-egoistisk findes altid virkeliggjort mere eller mindre kraftigt som flelsesmssige adfrdsegenskaber hos dyrene. I vrigt er der ikke godt eller ondt i naturen, men kun bedre eller mindre godt tilpasset.
Mennesket kan ikke udslette alt liv p Jorden, heller ikke selv om det kan tilfje de levende vsner store skader. P t eller andet tidspunkt og p n eller anden mde slutter livet p Jorden med eller uden menneskets medvirken. Det liv, som afgjort findes andre steder i verdensrummet, kan derimod ikke rres af mennesket.
Nr vi ser op mod himlen, s ser vi stjernerne, mnen, solen og planeterne. De flger forholdsvis simple love p deres bane gennem verdensrummet, love der forlber helt uden vores indblanding. Disse love viser os ensartethed og uforanderlighed i mange af naturens dele.
Nr vi ser p den store mangfoldighed af organismer p denne jord, s lrer vi af formernes rigdom og overlevelsesstrategierne, sammensatheden, afhngigheden og tilpasningsevnen.
Naturen betjener sig af tilfldighedsprincippet for at udvikle en stor mangfoldighed af former, s den mest egnede kan udvlges imellem dem. Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende.
Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til sprgsmlet om bedmmelse af meningsfuldheden i vores handlinger, for udvlgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljet, er jo ogs en slags bedmmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger m underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og fr derved en mening, der kan forsts af enhver.
Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse ogs i et livsfjendtligt milj. Den er alts vores store lremester, som man stadigvk kan lre meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, s belnner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden.
Naturen har opfundet et sprog lnge fr menneskene, sdan som det f.eks. er virkeliggjort i den genetisk kode-genetiske kode. Den har overholdt "informationsteoriens love", for den har eksempelvis gjort lagring og overfrsel af informationer sikker og kontrolleret gennem gentagelse (redundans)og fejlretning.
Alt i alt m man hverken betragte naturen overlegent eller underlegent. Man behver ikke at fle sig konstant overvget af en Big Brother, for naturen har ikke nogen "egen personlighed" og heller ikke nogen selvstndig bevidsthed.
Alligevel kan man udvikle et helt igennem flelsesbetonet forhold til naturen uden at glide ud i naivitet og tilbede den som en erstatningsgud. Disse flelser for naturen kan vre meget muntre og glade. Desvrre bliver de nu til dags belastet af en srgmodighed, der stammer fra indsigten i menneskers undvendige delggelser af dele af naturen.
Natur forsts somme tider i den brede betydning: universet og alle dets fnomener, men der laves ofte en adskillelse mellem det naturlige og det kunstige. Kan man begrunde sdan en adskillelse? n lsning er at udelukke sjl fra det naturlige; en anden er at udelukke ikke bare sjl, men ogs mennesker og deres pvirkninger. Grnsen mellem det naturlige og det kunstige er svr at trkke, og den frer til de uklarheder, som gennemsyrer megen kunst, litteratur og filosofi, og som minder om dem, der opstr af det beslgtede krop/sjl problem. Nr man lader vre med at udelukke sjl og mennesker fra naturen (og nr man ikke adskiller sjl og hjerne), s undgs disse uklarheder.
Natur er ofte set i modstning til kultur (der betyder "det dyrkede"). Man har lagt vgt p at skelne mellem det oprindelige, fdte, og det kunstige, fremdyrkede. I virkeligheden er det ikke s enkelt. I Danmark vil det vre meget svrt at pege p ren, oprindelig natur. Alt er pvirket af menneskers aktivitet, s selv de mest naturlige steder er i bund og grund resultater af kultur.
Til gengld er der betydelig forskel p de naturtyper, der opstr spontant, og dem der er udtryk for mlrettet dyrkning. Nr de kologiske lovmssigheder fr tid til at svare p vores brug af naturen, opstr der jebliksbilleder af en selvstyret succession, billeder der ofte er af stor sknhed, og som har megen oplevelsesvrdi. Se Naturtyper i Danmark.
Det udelukker ikke, at kulturskabte landskabsprg kan give store oplevelser. De har bare en anden karakter. Her ses menneskets hnd i alt, og naturoplevelsen fr lige prcis sin vrdi ved, at man ser den ansvarlige, styrende vilje bag det ydre prg. Havearkitekter og deres udvende kunstnere, gartnerne, er trnet i at kunne planlgge, regulere og pleje natursknhed.
Begrebet naturvidenskab bruges p flere mder, men frst og fremmest
Naturteologi dkker de to discipliner teologi og religionsfilosofi.
I pdagogik og beslgtede omrder kan modstningen naturlig/kunstig optrde som arv/milj.
Den naturlige verden
Regler og lovmssigheder i den levende natur
Livskraft
Kamp for tilvrelsen
Ddelighed
Grnser for livsudfoldelse
Afhngighed af andre levende vsner
Homostase, en ndvendighed
Vedholdende, men relativt langsom udvikling
Arv og milj
Godt og ondt
Afslutning p livet
Naturen er det afgrende livsgrundlag for mennesker
Det naturlige og det kunstige
Natur og kultur
Nogle eksempler p anlagt natur
Beslgtede emner
Udtrykket naturfilosofi blev tidligere brugt om den videnskabsgren, der nu hedder fysik.Links
Se ogs
