|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Mode
Moden er den norm, som angiver, hvad man mener er smart tj her og nu. Hvis man flger en gammel mode s bliver man mobbet eller ugleset, mske endog frosset ude. Hvis man vil dominere sin gruppe, s skal man have det allernyeste.
Tidslinje:
Fiskerstenaldren
Spranget pilebast
Bronzealdren
Narturfarvet brunuld.
Keltisk Jernalder
Korte langhret Skindkapper.Romersk Jernalder
Kommer der farver p tjet
Vikingetid
De lange bl buksers bliver en slags uniform for de Danske vikinger.1900-1909:
Den typiske selskabskjole var stram omkring livet og derfor var det ndvendigt at bre et snreliv. (P dette tidspunkt var det moderne at vre s smal om taljen som muligt, s man gjorde hvad man kunne for at stramme snrelivet mest muligt om livet p kvinden, som nsten ikke kunne trkke vejret.) Kjolen var gulvlang og med stor vidde forneden. Den var tilpasset over hoften og helst med slb. Enten var kjolens rmer lange og stramt siddende eller man havde lange handsker p. Stoffet, man anvendte i de finere kredse, var frst og fremmest bomuld og silke, herefter fulgte lrred, uld og serge hos de, som var knapt s velhavende. Men en simpel kjole var ikke nok til datidens fornemme damer. De skulle oven i kbet pyntes med galoner, bnd, broderede beslede knapper, sljfer, plisser og flser. Farverne var ogs velvalgte, de mest brugte var mrke, dmpede og naturligt blege farver. Som tilbehr brugte de silkestrmper og lange stramtsiddende handsker i blege farver. Fra ca. 1905 begyndte barmen at vise sig, og taljen kom hjere op i kjolens figur.1910-1919:
Korsettet begyndte at lsne sig, og nu hed det et long-line korset. Forskellen er, at long-line korsettet er tilpasset kroppen bedre, man indsnrede det ikke lngere s stramt som et gammeldags korset. Skrtet blev ankelkort og mere snvert, og der var en meget simpel krave omkring kjolens hals. Med hensyn til armbekldning var der ingen ndring, det var stadig de lange rmer eller handsker. Fra ca. 1917 blev skrterne endnu kortere. Perler, frynser, broderier og andet pynt og tingeltangel blev stadig brugt dog ikke i s stor stil som tidligere. Fra omkring 1910 og fremefter var farverne naturligt dmpede, dristige og usdvanlige farvekombinationer af mrkt og lyst.1920-1929:
Moden tog nu en brat vending med henblik p den ideelle selskabskjole. Samtidig med, at taljen sad helt nede omkring hoften, og kjolen var ls omkring et ikke stift korset, skulle skrtet nu kun have knlngde. Smalle taljer betd ikke s meget mere. Der var mange forskellige udformninger i halsene, der var sjldent fuld ryg i kjolerne, og armene skulle vre bare. Der brugtes stadig perler, pailletbroderier og broderede bnd til pynt. Farverne havde taget et skift til smaragdgrn, citrongul, kongebl og violet i let blegede, men naturlige udgaver ? dramatiske kombinationer.1930-1939:
Kjolerne skulle nu vre lange, slanke og snvre med bare skuldre og store udskringer i bde ryg og hals og stadig bare arme. Frem til 1934 gerne med en sljfe eller anden pynt ved lnden og et lille slb. Pynten var nu nsten udryddet, kun syningerne p tvrs eller langs af skrtet, gav den enkelte kjole srprg. Efter 1934 kom der flere varianter. Bde med og uden rmer. Der var pludselig mange forskellige typer kjoler p mode, hvor de frhen mindede om hinanden. Frst i perioden var det de "fimsede" farver, som dominerede, senere kom de skarpere farver, og man begyndte at eksperimentere med at blande dem.1940-1949:
Mens hverdagsdragter blev knlange og ensfarvede kjoler, var selskabskjoler stadig helt lange eller til anklerne, men ogs hovedsageligt ensfarvede. Dette var under krigen, hvor man havde meget svrt ved at skaffe andet stof end uld, bomuld, lrred og syntetisk. Man kom tilbage til det ttsiddende omkring livet, og man pfrte sig mske et blte. Skulderpuderne kom frem, og det blev moderne med kantede og brede skuldre. Skrterne var glatte med enkelte lg eller folder. Efter krigen brugtes silketaft, og man kom tilbage til de blege og smukke rde farver, med lyst tilbehr eller intet tilbehr. Man var get tilbage til det let pyntede med flser, handsker og opsyninger.1950-1959:
Store kjoler med smal talje var igen kommet frem, dog var strstedelen uden korset. De var i meget klare farver, oftest lyserd, bl, grn og sort. Barmen var fremhvet ved udskringerne og snittene, og skrterne var rynkede og lngderne varierede fra knlngde til gulvlngde. Farvesammenstningerne var heller ikke lngere s vovede.1960-1964:
I starten af denne periode var selskabsdragten som den var i slutningen af sidste periode. Senere skulle den sidde til over hoften med et kort skrt med folder og let pynt som sljfer. Derefter kom lange ttsiddende kjoler, som fulgte kroppens fulde figur, frem, hvilke som oftest ingen rmer havde, men var til gengld med handsker. Med disse kjoler p har det vret svrt at flytte benene ret langt ad gangen, da den var snver helt ned over anklerne. Farverne blev mere kraftige og fremtrdende.1965-1969:
Selvom de lange skrter stadig var fremme, hvadenten de var ttsiddende eller med vidde, begyndte man at g med miniskrter, som gik til midt p lret, men der skulle stadig vre lidt pynt, nu var det bare kun et blte med en flot ls, eller en enkelt sljfe i hret. Men da kom ogs de lange bukser frem, og blev en udbredt festlig bekldningsdel for det kvindelige kn. Dette ville vre utnkeligt bare tyve r tidligere, fordi herrerne nrmest havde monopol p bukserne.1970-1974:
Dette var den mest flippede periode inden for festtj. Mange bar lange bukser med vidde hele vejen ned, og man brugte meget gammeldags stof, som var meget mnstret og spraglet. Alt hvad man kunne finde af flser og blonder blev sat p tjet. Farverne var lyse og klare, "mnster i mnster". Taljen var ikke skjult af dragterne.1975-1979:
Tidligst i denne periode var den helt lange kjole igen p mode i flere typer og modeller. Nogle var ttsiddende med slice og uden rmer, og gerne med pailletpynt, mens andre var med vidde, masser af folder og lange, store rmer. Senere var ttsiddende bukser med en kort blusekjole ned over populrt. Ogs bukser med meget vidde og folder og var indsnvrede i anklen ("Aladdin-bukser"), kom p mode.1980-1989:
Frst i 80'erne var det igen lange kjoler med talje og gerne et blte til at fremhve figuren. Man skulle helst vise bare pletter p overkroppen, f.eks. en bar skulder, en bar ryg eller en bar plet ved brystet. Der var skrter af alle slags, lange, korte, snvre og lse. Senere blev skrterne korte og med forskellige faconer, f.eks. lidt puffet eller bare stramt. P denne tid var man heller ikke lngere s krsen, der var flere modeller og farver at vlge mellem p hylderne nu. Havde man lange rmer, var det oftest med skulderpuder.1990-1994:
I starten af 90'erne kom cowboybukserne frem som festtj, og de skulle helst vre snvre hele vejen ned ad benet. Kjolerne skulle vre stramme og korte, og de skulle helst vre med flser p kjolens skrt. Ellers var der ingen synderlig ndring fra sidst i 80'erne.1995-2003:
Man begyndte at finde 60'ernes flowerpowerstil frem igen, og dette var hovedsageligt til unge menneskers fester. Trompetbukser blev meget populre sammen med en overdel i alt fra en spraglet skjorte til en ensfarvet sweater. Nu er det blevet populrt med en underkjole eller nederdel uden over bukserne og en enkel bluse til. Benvarmere er blevet populre under bukserne og ned over fodtjet til en nederdel, og de er der ikke for at varme, men fordi de er "smarte" (smag og behag).
Mode teori p (engelsk):http://www.costumes.org/history/100pages/fashion_theory.htm
