Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks

Merkur (planet)

Merkur er den planet, der er t�ttest p� solen og den ottende st�rste i vores solsystem. Merkur er mindre i diameter end Jupiters m�ne Ganymedes og Saturns m�ne Titan, men har st�rre masse end disse.

Merkur
Merkur
Tryk her for stort billede
Karakteristika: Banedata
Oml�b 57.910.000 km (0,38 AU)
Excentricitet 0,2056
Oml�bstid 87d 23,3h
H�ldning mod ekliptika 7,004°
Antal m�ner 0
Karakteristika: Fysik
�kvatordiameter 4879,4 km
Overfladeareal 7,5 × 10⁷ km²
Masse 3,303×10²³ kg
Massefylde 5,43 g/cm³
Tyngdeacc ved overfladen 2,78 m/s²
Rotationstid 58d 15,5088h
Akseh�ldning 0°
Albedo 0,10
Overfladetemperatur

min gennemsnit max

90 K 452 K 700 K

Karakteristika: Atmosf�re
Atmosf�risk tryk m�ngde
Kalium 31,7%
Natrium 24,9%
Atomar ilt 9,5%
Argon 7,0%
Helium 5,9%
Molekyl�r ilt 5,6%
Kv�lstof 5,2%
Kultveilte 3,6%
Vand 3,4%
Brint 3,2%

I romersk mytologi var Merkur guden for handel, rejser og tyveri, svarende til gr�kernes Hermes, gudernes budbringer. Planeten fik sandsynligvis sit navn fordi den bev�ger sig s� hurtigt over himlen.

Mosaikbillede af Merkur i tabellen til h�jre blev taget af Mariner 10 under sin vej mod planeten den 29. marts 1974. Mosaikken best�r af 18 billeder taget med 42 sekunders mellemrum under en 13 minutters periode mens rumskibet var 200.000 kilometer (cirka 6 timer f�r dens n�rmeste punkt) fra planeten.

Merkur har mindst v�ret kendt siden sumerernes tid (3. �rtusind f.Kr.). Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af babylonerne. Den fik to navne af gr�kerne: Apollo som morgenstjerne, og Hermes som aftenstjerne. De gr�ske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit inds� endog, at Merkur og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden.

Merkur er ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte �je. Den er desv�rre meget t�t p� Solen og er derfor i Danmark vanskelig at se p� morgen- eller aftenhimlen.

Bes�g af mennesker

Merkur har kun v�ret bes�gt af �t rumfart�j, Mariner 10. Den passerede Merkur tre gange i 1973 og 1974. Kun 45% af overfladen blev kortlagt, men afstanden til Solen er desv�rre for kort til, at den kan blive ordentligt afbildet af Hubble-rumteleskopet uden at instrumenterne skades.

Fremtidige missioner

En ny mission til Merkur er blevet godkendt af NASA under navnet Messenger. Denne mission vil starte i 2004 for at g� i oml�b om Merkur i starten af 2009.

Merkurs bane

Merkurs bane er st�rkt excentrisk; ved perihelium er den kun 46 millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved aphelium. Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig, omend meget langsomt, rundt om Solen. Astronomerne i det 19. �rhundrede lavede omhyggelige observationer af Merkurs baneparametre, men kunne ikke ud fra Newtons mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og de beregnede v�rdier var sm�, men de gav alligevel forskerne alvorlig hovedpine i flere �rtier. Mange mente, at det var en anden planet (som de kaldte Vulcan), som m�ske fandtes i n�rheden af Merkur, der for�rsagede uoverensstemmelsen. Sandheden viste sig at v�re langt mere dramatisk: Einsteins Generelle relativitetsteori! Dens korrekte forudsigelser af Merkurs banebev�gelse var en vigtig faktor i den tidlige accept af relativitetsteorien.

Merkurs rotationstid

Indtil 1962 troede man, at "dagen" (rotationstiden) p� Merkur var lige s� lang som "�ret" (oml�bstiden), noget som ville indeb�re at den samme side altid vendte mod Solen, ligesom M�nen g�r til Jorden. Dette blev modbevist i 1965 ved hj�lp af s�kaldte doppler-radar-observationer. Vi ved nu, at Merkur roterer tre gange i l�bet af to af sine �r. Merkur er det eneste legeme i solsystemet, som har en bane/rotations-resonans med et forhold, der afviger fra 1:1. Dette, sammen med Merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre effekter for en observat�r, der stod p� Merkurs overflade. Ved nogle breddegrader ville man se Solen st� op og sagte blive st�rre og st�rre, mens den n�rmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, g� i modsat retning en kort stund for s� at lave et nyt stop. Til slut ville den krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens ville stjernerne bev�ge sig tre gange s� hurtigt over himlen som Solen! Observat�rer andre steder p� Merkur ville se andre, men tilsvarende m�rkv�rdige bev�gelser.

Temperatur

Temperaturvariationerne p� Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De svinger mellem 90 Kelvin og 700 Kelvin. Temperaturen p� Venus er ganske vist lidt h�jere, men den er til geng�ld meget stabil.

Struktur

Merkur minder p� mange m�der om m�nen: Dens overflade er fuld af kratere og meget gammel, den har ingen pladetektonik. P� den anden side er Merkurs massefylde meget st�rre end m�nens (5,43 g/cm³ mod 3,34 g/cm³). Merkur er den n�stmest kompakte af de store legemer i solsystemet kun overg�et af jorden. Faktisk er Jordens t�thed delvis for�rsaget af sammenpresning som f�lge af tyngdekraften; havde det ikke v�ret for denne, ville Merkur have st�rre t�thed end Jorden. Dette tyder p�, at Merkurs t�tte jernkerne er relativt st�rre end Jordens, den omfatter antagelig store dele af planeten som s�dan. Merkur har derfor kun en relativt tynd silikat-skorpe og -kappe.

Merkurs indre domineres af en stor jernkerne med en radius, der varierer mellem 1.800 og 1.900 km. De ydre "skaller" af silikater (analoge til Jordens kappe og skorpe) er kun 500-600 km tykke.

Merkurs atmosf�re

Merkur har faktisk en atmosf�re. Den er meget tynd og best�r af atomer, som af solvinden er revet l�s fra overfladen. Fordi Merkur er s� varm, flygter disse atomer hurtigt ud i rummet. Til forskel fra den stabile atmosf�re p� Jorden og p� Venus, bliver Merkurs atmosf�re stadig fornyet.

Merkur har et svagt magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1% af Jordens.

Kilder/henvisninger

Lexopen
Tabel fra engelsk wikipedia
http://www.solarviews.com/eng/mercury.htm
Astronominet.dk