|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Klima
Tilbage til meteorologi eller kologi
Klimadiagram efter Heinrich Walters opstilling. Her er brugt data fra Berlin. Sjlerne angiver nedbrsmngden og kurven temperaturen. Begge dele er middelvrdier pr. mned
Klima kan ogs hedde: Vejrlig. Klimaet p et bestemt sted bestemmes af en rkke grundvilkr:
- Solindstrlingen, der giver Jorden dens energitilskud
- Varmetab til rummet, der sender varmenergi bort
- Jordaksens hldning, der betinger rstidsvariationen
- Variationen i jordens omlbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en
- Kontinentaldrift, som bestemmer fordelingen af hav og land
- Havnrhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vands varmekapacitet
- Havstrmme, der omfordeler varme og kulde p kloden
I moderne vrker vises klimaet p en lokalitet grafisk ved et skaldt "klimadiagram", som p n og samme graf kan vise nedbrsmngde og temperaturudsving over ret. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8000 mlestationer fordelt over hele Jorden.
Det kan vre afgrende for forstelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet. Frst makroklimaet, der er det klima, som meteorologerne kan regne sig frem til. Dernst mesoklimaet, der er det lokale klima i dets afhngighed af soleksponering, kystnrhed, afdrningsforhold, l m.m. Og endelig mikroklimaet, som er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nre milj.
Klimaet er n af de vsentligste grundbetingelser for et steds plantevkst og dyreliv. Til eksempel kan det nvnes, at Danmarks tempererede kystklima stter vilkrene for den succession af vegetationer, der vil n sit klimaks i form af blandet lvskov med Lind (Tilia) som det dominerende tr p de gode jorder og med Eg (Quercus) som det dominerende p de mere trre, vde eller sure jorder.
| Table of contents |
|
2 Se ogs 3 Eksterne henvisninger |
Kilder
Se ogs
Eksterne henvisninger













