|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Jordbundsforhold
Nr man beskriver jordbundsforholdene, laver man i virkeligheden en beskrivelse af de kologiske vilkr, der findes i jordbunden. Det vil sige, at jordbundsforholdene er det samlede udtryk for virkningen af en rkke elementer, nemlig:
Teksturen siger en hel del om de grundlggende betingelser i jordbunden. Hje procenttal for sand og grus vil nsten altid vre sammenfaldende med, at jorden er ls og tr, mens man vil f hje tal for ler og silt, nr jorden er tung og vd. Derimod siger teksturtallene intet om jordens faktiske tilstand, som i langt hjere grad har at gre med med de organiske stoffer og livet i jorden.
Man betegner en jord med >50% sand og grus som en sandjord, mens en jord med >15% ler og silt betegnes som en lerjord. Det fremgr, at man let kan finde jordtyper, der opfylder begge krav, og netop i den slags situationer er det, at humus, planterester og frne fr stor betydning for, om den konkrete jordbund skal behandles som en "lerjord" eller som en "sandjord".
Man beregner porsiteten ved at udtage en jordprve p njagtigt en halv liter. Den trrer man i udtagningscylinderen, vejer den og fratrkker cylinderens vgt. Derved har man det, som kaldes trvgten, alts vgten af jordens faste materialer i tr tilstand. Dette tal kan s sttes i forhold til det kendte rumfang ( liter), og man kan beregne et nyt tal, trrumvgten. Mens en komplet massiv sten med 0% porerumfang vejer ca. 2,65 kg/liter, s vil en trrumvgt p f.eks. 1,325 kg/liter svare til et porerumfang p 50%. P den mde kan man ved simpel trring og vejning f prcise tal frem om forholdet mellem faste bestanddele og mellemrum i jorden.
Disse tal er dog stadigvk kun vejledende for en vurdering af jordbundens faktiske tilstand, for de udtrykker kun bruttoporsiteten. Det interessante porsitetstal angiver derimod mngden af porer, som p den ene side har en diameter, der tillader, at vandet fastholdes ved hjlp af kapillrkraften, men som p den anden side ikke er s sm, at rdder og mikroorganismer er forhindret i at bruge vandet. Dette tal er det yderst vanskeligt at f oplyst, og det krver undersgelse p speciallaboratorier.
Enkeltkornstruktur kan vre opstet fra naturens hnd, f.eks. ved at partiklerne er blevet sorteret og aflejret af vand eller vind (klitter, rkener, ur), men i de fleste tilflde skyldes det enten kemiske forhold eller forkert jordbehandling. Der opstr enkeltkornstruktur, nr jordens kolloider (humus og ler) bliver dkket af monovalente metal-, ammonium- eller brintioner. Derved forhindres partiklerne i at klbe sammen og man fr den virkning, der hedder dispergering. De dispergerede partikler kan ikke danne krummer, og jorden falder sammen i enkeltkornstruktur. Overdreven jordbehandling (frsning eller harvning) og bearbejdning p forkerte rstider, hvor jorden ikke er tjenlig, vil ogs kunne pulverisere den til enkeltkornstruktur.
Krummestruktur er ogs beseret p kemiske forhold i jorden. Men hvor de monovalente ioner skubber kolloiderne fra hinanden, s hgter de polyvalente metalioner dem sammen. Derved dannes der sm "aggregater", som s yderligere kan samles med andre, ikke-kolloide partikler til strre krummer. Det kaldes, at kolloiderne flokkurerer. Dermed er der skabt en pors, veldrnet og stabil jordtype. Det ses let, at det springende punkt er metalionerne. Mlet m vre at undg de monavalente og skaffe flere af de polyvalente, og det gr man lettest og oftest ved en kalkning af jorden. Kalken neutraliserer brintioner og fjerner dermed syre fra jorden, hvad der er hovedformlet, men kalken indeholder ogs divalente kalciumioner, der bidrager til flokkulering af kolloiderne.
Krummestruktur er dog kun en midlertidig glde, hvis den ikke er stabil. Hvis den skal blive det, m jorden indeholde masser af bakterier og regnorme. Det er deres slim, som gr krummerne holdbare. I et tysk forsg kunne man vise, at mens krummer fra ormefri jord bryder sammen efter 9 drber vand, s holder krummer fra ormerig jord til 256 drber under de samme betingelser i vrigt.
Hvis jordbunden ikke er sur, er nedbrydningen domineret af bakterier, og s gr det strkt. Den neutrale eller basiske jord tiltrkker ogs regnorme, og de blander mineraljorden med omsatte og uomsatte planterester, sdan at overjorden bliver til muld. Alt taler med andre ord for, at man br holde jorden let basisk eller i hvert fald neutral, og det er ogs rigtigt, hvis man ser p jordbundsforholdene isoleret. Planterne har dog indrettet sig efter jordbundsforhold, der er meget mere varierede. Der findes ganske vist kalkbundsplanter, som foretrkker basisk jord, men der er ogs mange surbundsplanter, der ikke kan klare sig i jorde med lavt syreindhold.
Det er mindre kendt, at flytningen af grundvandsspejlet bevirker, at der sker en bevgelse i ilthorisonten. Denne usynlige og uregelmssige flade adskiller de dele af jorden, hvor porerne indeholder mindre end 5% ilt, fra dem med mere end 5% ilt. Forskellen er altafgrende, for den betyder forskellen p henholdsvis anarobe og arobe forhold. Iltningsgraden skal med andre ord vre over 5% af jordluften i porerne, hvis rdder, regnorme, tusindben og alle de iltkrvende organismer skal kunne trives.
I sammenhng med iltningsgraden er det vsentligt at se p tempoet i udskiftningen af jordluften. Det ges, nr flgende forhold er i orden:
Her er jordoverfladens porsitet vigtig, og man ved, at normale danske jorde helst skal have evne til at modtage vand (se indsivningskapacitet), der svarer til 4 mm nedbr pr. time eller 4 liter/time/m2. Hvis dette tal er lavere, eller hvis nedbren kommer i strre mngde pr. time, dannes der pytter, og overskuddet lber bort som overfladevand.
En anden vsentlig faktor er den forsinkelse, som kommer af, at en stor del af vandet bliver hngende midlertidigt i vegetationen. Skove har en forsinkelsesfaktor p ca. 25%, og det betyder kort sagt, at skove kan optage 25% mere vand, fr der opstr overfladevand. Det er baggrunden for, at vandlb med vand fra skovomrder er klare, mens vandlb fra afskovede egne bliver plumrede.
Jordstrukturen og dermed poremngden er vigtig for jordens evne til at rumme det vand, den har optaget. Med en porsitet p 50% vil 1 m3 jord kunne rumme 500 liter vand umiddelbart efter total vandmtning. Vandet i de strste porer vil dog meget hurtigt blive trukket ned og ud af tyngdekraften, s dette frie vand er kun til rdighed i jorden ganske kort. Nr tyngdekraften har tmt de store porer efter 48 timer, er der kun det vand tilbage, som porerne kan fastholde ved hjlp af kapillrkraften. Denne mngde kaldes for markkapacitet, men selv den er ikke et dkkende udtryk for mngden af biologisk relevant vand (se tilgngeligt vand) i jorden. Det er nemlig kun vandet i de middelstore porer, som kan hentes ud af rdder og organismer. Vandet i de sm porer er utilgngeligt og har ingen praktisk betydning for livet i jorden. Selv om 50% porsitet svarer til 500 liter vand pr. m3 jord,s er det en betydeligt mindre mngde, der er til rdighed som tilgngelig reserve, i bedste fald mske kun 250 liter.
Nr vand blokerer for luftskiftet i jorden, kan der opst "drukning" af organismerne i jorden. I vintertiden, nr den biologiske aktivitet er lav eller nrmest sat i st, betyder iltmangel dog ikke de store katastrofer. Det er et langt strre problem, hvis vandmtning indtrffer i den aktive periode (dvs. nr jordtemperaturen er over +5), hvor behovet for ilt og for at komme af med CO2 er meget ptrngende. Det er grunden til, at de danske jorde er s grundigt drnede.
Frnelagets store betydning ligger i, at det er fdegrundlaget for hele netvrket af nedbrydere (se nedbryderkden). Det bevirker i nste omgang, at frnelaget ogs er kilden til frigivelse af nringsstoffer, og at det danner basis for opbygning af humus i jorden. I en udyrket jord vil successionen efterhnden medfre, at der indstiller sig en balance mellem frne, nedbrydere og plantevkst, sdan at systemet kan vedligeholde sig selv i homostatisk balance over lange tidsrum.
Det skal understreges, at der ogs dannes store mngder frne nede i selve jordbunden, i og med at rdder og forskellige organismer dr under deres virke dernede. Denne fdekilde har stor betydning i de meget smalle zoner p 1-2 milimeters tykkelse omkring hver rod, hvor der opbygges et samliv mellem rdder og mikroorganismer af mange slags.
En humusrig jord vil have en lang rkke kvaliteter, som vanskeligt kan skaffes p anden mde. Derfor er det afgrende vigtigt at f bragt humusindholdet s hjt op, som det er muligt. I praksis ligger tallet mellem 2 og 6% i forhold til vgt, men da humus er et stof med lav rumvgt, kan f.eks. 4% i vgt let svare til 30% i rumfang. Deraf ser man, at et tab af humus fra 4 til 2% over 100 r er ganske alvorligt for jordens frugtbarhed.
Igennem rhundreder vil lerpartikler blive frt nedad med jordvandet. Dette er uundgeligt i egne med nedbrsoverskud som f.eks. i Danmark. I andre egne vil leret derimod blive, hvor det er aflejret eller dannet. Nr leret fres nedad, vil det p et tidspunkt blive udfldet og aflejret i den pore, hvor vandet har frt det hen. Det bevirker efterhnden, at porerne bliver fyldt op med ler i en bestemt dybde. Den slags lag er s kompakte, at man fristes til at tro, der er tale om menneskeskabt komprimering eller om en restvirkning af isens tryk under sidste istid. For livet i jordbunden betyder det nedslmmede ler, at afdrningen bliver drlig. Der dannes mere overfladevand, og jorden kan trre ud i sommertiden.
Jorde som de danske, der stort set alle er dannet i slutningen af sidste istid for ca. 10.000 r siden, har oprindelig haft et betydeligt indhold af kalk. Denne kalk har virket som en buffer over for syredannelse i jorden gennem de mange r, der er get siden. Syre dannes naturligt ved nedbrydning af organisk stof (brune huminsyrer), og jo lngere nedbrydningen er foreget, jo mere syre er der blevet dannet. Desuden dannes kulsyre, nr CO2 bliver oplst i jordvandet. Hvis jorden er tilstrkkeligt pors, vil kulsyren igen blive til CO2 og vand, og der foregr ingen forsuring af den grund, men hvis jorden er kompakt, vil syren blive ved med at vre syre. Endelig dannes der syre, nr rdderne afgiver brintion (H+) i bytte for metalioner (f.eks. K+ og Mg++) eller ammoniumion (NH4+). Under alle omstndigheder er syredannelse en uundgelig virkning af, at jorden er beboet af levende organismer, og det bevirker, at mange stoffer oplses og fres med vandstrmmen nedad.
Derfor er gamle jorde ofte ndret meget i forhold til nydannede jorde. Jo lngere tid, der er get siden dannelsen, jo mere udvasket og forarmet er jorden, og jo hrdere lag er der dannet i dybden. Som et eksempel p dette kan nvnes jorden under Amazon-regnskoven, der er yderst mager. Nr de mineraler, der er bundet i levende og ddt, organisk materiale, frst er opbrugt, bliver jorden hastigt humusfattig og gold.
Den beskrevne udvikling foregr med ndvendighed i jordbundstyper, hvor der er nedbrsoverskud. I naturen frer det til langsom forsuring. Det gennemtvinger ndringer i bevoksningen, som s p deres side kan medfre yderligere forsuring. Derfor har jordbrugere i alle egne af verden fundet mder at omg denne udvikling p. Ved dybdepljning vendes jorden, s udvaskede mineraler lgges verst igen. Ved grubning gennembrydes den kompakte sl i de dybe lag. Ved kalkning ndres syrebalancen i jorden, s udvaskningen bliver standset. Og ved gdskning erstatter man de tabte stoffer.
Som illustration kan nvnes den erfaring, at blot nogle f rs braklgning af en mark betyder kraftig forgelse af bde variation og rigdom p liv i jorden, herunder ogs i form af store regnorme (Allolobophora- og Lumbricus-slgterne). Det viser, at selv en langvarig forstyrrelse af den naturlige udvikling ikke kan hindre, at jordbunden bliver koloniseret af de organismer, der passer til dens nicher.
Det er vrd at bemrke, at forholdene er de samme i jordbunden, som de er f.eks. i en skov: nye, indvandrede arter skaber uro og omplaceringer blandt de allerede ankomne, og slutresultatet bliver, at der opstr flere, men smallere nicher. Udviklingen i jordbunden gr alts som ogs over jorden i retningen fra brede nicher, der er besat med generalister, til smalle, som udnyttes af specialister.
Ogs C/N-forholdet og indholdet af hmmende stoffer som tanniner, terpener og kinoner i frnen har stor betydning for jordbundsforholdene. Jo lavere indhold af kulstof overfor kvlstof og jo lavere indhold af hmmende forbindelser, jo hurtigere bliver frnen omsat, og jo strre er sandsynligheden for, at der dannes muld i overjorden.Tekstur
Jordbundens tekstur er en beskrivelse af kornstrrelserne i jordens mineralske bestanddele, fordelt efter den procentvise mngde. Beskrivelsen skaffer man ved at trre, veje og sigte en jordprve, sdan at de udsorterede fraktioner kan vejes og omregnes til procent af den samlede vgt.Porsitet
Mens teksturen ikke siger meget andet om jordbunden end at den er sammensat sdan og sdan, s fortller porsiteten meget mere om forholdene. Ved en undersgelse af jordens porsitet m man vre meget ppasselig med at bevare forholdene, som de nu er p prvetidspunktet. Jorden m hverken lsnes eller komprimeres, og det kan vre ganske besvrligt at overholde.Struktur
Jordstrukturen beskrives som jordpartiklernes indbyrdes lejring. Det vil sige, den mde partiklerne konkret er fordelt p. Der kan ske t af to: enten lgger partiklerne sig enkeltvis mellem hinanden, og s er der opstet enkeltkornstruktur, eller ogs danner partiklerne sm samlinger, og s opstr der krummestruktur. Pointen er nu, at enkeltkornstruktur vil svinge mellem en pulvertilstand med risiko for fygning og en muddertilstand med riskiko for komprimering og knoldedannelse. Begge dele er uheldigt og mindre velegnet for plantevkst, s det er langt bedre, nr jorden danner krummer. Det giver strre stbilitet i strukturen, det skaber en stor andel af porer med tilgngeligt vand, og det giver et godt luftskifte i jorden.Surhedsgrad
Surhedsgraden udtrykker jordbundens indhold af syre. De fleste planter foretrkker at vokse i en jord, som er nsten neutral med et pH p 6,5, og det samme glder for organismerne i jorden. De er dog ikke lige tolerante over for syre, og derfor vil svampene overtage det meste af nedbrydningen, hvis pH er lavt (dvs. < 5). Det gr dog, at der bruges 10 gange s lang til nedbrydning af frnen, som der bruges, nr bakterierne tager sig af den. Det bevirker i nste omgang, at sure jorde har en tendens til ophobning af uomsat, organisk materiale i et tykt lagt oven p jorden. Herved opstr der morr, en sur overjord med et verste lag af "trv", dvs. uomsat frne.Iltningsgrad
Nede i jorden findes der en vandmttet horisont, som vi kalder grundvandsspejlet. Det flytter sig op og ned i takt med, at der opstr stigende eller faldende nedbrsoverskud, og denne bevgelse i gundvandsstanden kan skabe problemer for dyrkningen af jorden, problemer, som man lser ved drning.
Jorde med for ringe iltindhold og jorde med hj, biologisk aktivitet, men for langsom luftudskiftning vil blive "sure", som man siger. De er lette at kende p den drlige, kloakagtige lugt og de bllige farvetoner. Det skyldes, at omstningen i jorden bliver prget af gring med de sdvanlige restprodukter: alkoholer, smrsyre, metan, svovlbrinte, ammoniak, cyanider osv. Det er alle sammen ildelugtende og mere eller mindre giftige forbindelser, men det alvorligste er dog, at det krver forbrug af ilt at f dem omsat. Derfor er sdan en jord drbende i sig selv, men ogs drbende under afgiftningen. Det er forklaringen p, at det er fagligt ukorrekt at lgge jorddepoter op i strre tykkelse end 1,5 meter.Vandindhold
Jordens vandindhold afhnger selvflgelig i sidste ende altid af nedbrsmngden, eller rettere: af nedbrsoverskuddet (nedbrsmngde fordampningstab). I nste omgang er det vsentligt, at vandmngden fr tid til at blive optaget i jorden. Tilgngelige nringsstoffer
Nringsstofferne er ndvendige for planter og dyr, og p ethvert tidspunkt er der kun en begrnset mngde til rdighed i miljet. Derfor er nringsstofferne ofte mellem de faktorer, som stter grnserne for arternes nicher. Strstedelen af nringsstofferne frigives i forbindelse med nedbrydernes omstning af frne, men en del kommer ogs fra forvitring af uorganiske materialer, frst og fremmest ler. Nr nringsstofferne er blevet oplst i jordvandet, kan der ske n af fire ting med dem:
I den frste situation gentages stofkredslbet, og de enkelte nringsstoffer fres gennem de forskellige, trofiske niveauer, indtil de igen frigives til jordvandet.
I den anden situation er nringsstofferne tabt for de landlevende organismer i mske millioner af r.
I den tredje situation danner nringsstofferne en reserve, der sidder som et lag uden om ler- og humuskolloiderne. Derfra kan de igen oplses i jordvandet.
Og i den fjerde situation vil stofferne danne kemiske forbindelser, der er s godt som uoplselige, og som afsttes i jorden som partikler. Hermed er nringsstofferne tabt for organismerne, indtil srlige forhold (isr forsuring af jorden) igen bringer dem i oplsning.Frnelaget
Frnelaget oven p jorden bestr af alt det organiske materiale, som er havnet dr. Laget har vidt forskellig tykkelse alt efter omstndighederne. Det er tykkest umiddelbart efter lvfald (ca. 5 bladlag tykt), men svinder hen i lbet af efterret og det tidlige forr, sdan at det kan vre nsten helt omsat ved nste lvfald. Lagets tykkelse bestemmes ogs af lforholdene p stedet, sdan at omrder i trk vil vre helt blottede for frnelag, mens steder i l kan vre dkket af metertykke bunker. Endelig bestemmes lagets tykkelse af, hvor indbydende frnematerialet er for nedbryderne. Hvis det har et lavt C/N-forhold, hvis det er rigt p simple kulhydrater (sukkerarter og stivelse), og hvis det ikke indeholder garvestoffer (tanniner), kinoner eller harpiks (terpener), - s sker nedbrydningen meget hastigt, mens det er lige omvendt med blade af f.eks. eg og bg eller nle fra gran og lrk.Nedbryderkden
Oven over jorden deltager alt liv i n eller flere grsningsfdekder. P tilsvarende mde deltager jordbundens organismer i nedbryderfdekder. Her er det dog dde plante- og dyrerester, der danner grundlaget, men ellers er det den samme rkkeflge:
Se i vrigt nedbryderHumusindholdet
Humus er et kompliceret og aldrig frdigt stof, som dannes ved nedbrydning af vedsoffets lignin. Stoffets byggestene, fenoliske ringe, nedbrydes ikke, men sammenbygges i stedet med sukkerstoffer, fedtstoffer, aminosyrer og andre organiske forbindelser foruden brudstykker af lerpartikler til det store, tredimensionelle molekyle, som er humus.Udvikling
Enhver jordbund ndrer sig med tiden, og der er isr to processer, som har betydning for disse ndringer. Den ene drejer sig om nedslmning af lerkolloider, og den anden skyldes syrepvirkning af jorden.Dyrkningsmetode
Jordbundens naturlige udvikling bliver i mange tiflde afbrudt, forstyrret eller fremskyndet af den dyrkning, jorden har vret underkastet. Det giver vsensforskellige jordbundsforhold, om jorden har vret brugt til henholdsvis naturskov, vedvarende grsning eller intensiv, moderne korndyrkning.Plantevkst
Endelig skal det nvnes, at plantevksten har stor indflydelse p jordbundsforholdene. Nogle planter er det, man kalder "mulddannere", mens andre skaber morr. Frnen fra nogle planter er eftertragtet af orme, mens andres bliver undget. Desuden giver en varieret plantevkst en varieret frne, der skaber grundlag for et varieret jordbundsliv.
