web hosting : casino : gambling : domain names : mortgages : poker : travel : debt consolidation : mortgage : education : search engine optimization : insurance


Avobe.com - Free Encyclopedia

Apple Store




Simple English
Meta English

Afrikaans
Arabic (العربية)
Danish (Dansk)
Esperanto
Basque (Euskara)
Estonian (Eesti)
Spanish (Español)
Finnish (Suomi)
French (Français)
Malay (Bahasa Melayu)
Norwegian (Norsk)
Norwegian (Bokmål)
Romanian (Română)
Russian (Русский)
Sanskrit (Samskrta)
Occitan
Persian (فارسی)
Portuguese (Português)

September 11 Attack




 









Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks



Ido

Ido er et kunstsprog fra 1907 som var tiltnkt som en reform af esperanto

Table of contents
1 Forhistorien
2 Ido prsenteres
3 Splittelse i esperantobevgelsen
4 Idos tilbagegang
5 Ido i dag
6 Hvem var den anonyme Ido?
7 Kilder/henvisninger

Forhistorien

Den franske filosof og matematiker Louis Couturat (1868-1914) gik ind for ideen om et kunstsprog som et flles sprog til international kommunikation, men syntes ikke at valget af sprog skulle overlades til tilfldighederne. Han samlede derfor en rkke reprsentanter fra forskellige selskaber og institutioner til at vlge en komite til at vlge det bedste sprog.

Komiteen som mest bestod af videnskabsfolk, heriblandt den kendte danske lingvist Otto Jespersen, mdtes i Paris, oktober 1907. Skaberne af forskellig kunstsprog var inviteret for at de skulle fremlgge deres respektive projekter for komiteen. L.L. Zamenhof, skaberen af esperanto, kunne ikke mde, men sendte i stedet Louis de Beaufront til at reprsentere sig. Komiteen foretrak et sprog som s vidt muligt var konstrueret ud fra hvad er de vesteuropiske sprog har til flles, og sledes i komiteens jne var internationalt. Snart tegnede der sig to mulige kandidater: esperanto og idiom neutral. Komiteen fandt imidlertid ingen af dem helt tilfredsstillende.

Ido prsenteres

En mdedag modtog kommiteen et anonymt forslag til en reform af esperanto. Forfatteren havde brugt pseduonymet Ido. Det er et ord og suffiks p esperanto som betyder unge, afkom eller efterkommer. Reformen ville give esperanto et mere vesteuropisk udseende. Komiteen gennemgik forslaget punkt for punkt og var positiv overfor det strstedelen af det. Komiteen opfattede forslaget som et godt kompromis som alle inkl. esperantisterne ville kunne g ind for. Komiteens mder blev afsluttet den 24. oktober 1907 med en enstemigt vedtaget resolution som sagde at de i pricippet havde udvalgt esperanto, men under betingelse af at det blev reformeret som foreslet, om muligt i samarbejde med esperantisternes egen sprogkomite.

Splittelse i esperantobevgelsen

Det skulle imidlertid snart vise sig at ikke alle esperantister var indstillet p nogen reform af deres sprog. I stedet kom der en alvorlig krise i esperantobevgelsen. Det nye ido-projekt tiltrak isr lingvister, mens de fleste almindelige brugere af esperanto havde lrt sproget for at bruge det og ikke nskede ndringer. Det blev sagt at esperantisterne var en hr uden generaler, og idisterne generaler uden en hr. Der var i mange r derefter en bitter strid mellem idister og esperantister som tit ikke var p talefod.

Idos tilbagegang

Antallet af tilhngere af ido faldt gradsvist over de nste rtier. Blandt rsagerne hertil nvnes ofte:
  • Couturats dd ved en bilulykke i 1914. Couturat ledede ido-bevgelsen til sin dd.
  • Manglen p international kommunikation under 1. verdenskrig.
  • Fortsatte reformer af idos struktur, grammatik og ordforrd gjorde at man jvnligt skulle genlre sproget.
  • Fremkomsten af nye, endnu mere vestligt orienterede sprogprojekter. Isr occidental fra 1922, og Otto Jespersens novial fra 1928.

Ido i dag

Der er fortsat en mindre ido-bevgelse i dag. Anslagene over antallet af ido-talende varierer fra 250 til 5000. Der findes en af
wikipedia som har 247 artikler (juli 2004).

Hvem var den anonyme Ido?

Den anonyme skaber af ido-projektet med psedonymet Ido regnes normalt at vre Beaufront, Zamenhofs reprsentant ved komiteen og ledende esperantist i Frankrig siden 1888. Han blev derfor af esperantisterne regnet som en forrder der spillede dobbeltspil.

Der er imidlertid ogs nogle der hvder at det var Couturat selv som skabte ido, evt. i samarbejde med Beaufront og mske andre esperantister.

Under alle omstndigheder synes der at have foreget fordkte ting og manipulationer i forbindelse komiteens arbejde.

Kilder/henvisninger

  • Otto Jespersens selvbiografi En sprogmands levned, Kbenhavn 1938.
  • Det henvises til en del engelsksprogede web-sider med baggrundsartikler fra den .


Dansk (Danish) – Esperanto – Español (Spanish) – Français (French) - Português (Portuguese) - Afrikaans – العربية (Arabic) – Bahasa Melayu (Malay) – Norsk (Norwegian) – Română (Romanian) – Русский (Russian) 

af/ ar/ da/ directory/ el/ eo/ es/ et/ eu/ fa/ fi/ fr/ g/ meta/ ml/ ms/ no/ oc/ pt/ ro/ ru/ sa/ sep11/ simple/