Feedback

Table of contents

1 Feedback sl�jfen 2 Feedback typer 3 Feedback i elektronik 4 Feedback i �konomi 5 Feedback i naturen 6 Feedback i organisationer 7 Se ogs� 7.1 Kilder

Feedback sl�jfen

I diagrammer som viser informationsstr�mmen i et system tr�kker man ofte en pil fra det indg�ende signal og gennem systemet til det udg�ende signal. Feedback vises ved en anden pil, der g�r fra det udg�ende signal uden for systemet til et sted, hvor det bliver et indg�ende signal. Det skaber en sl�jfe i diagrammet, som kaldes en feedback-sl�jfe. Det er vigtigt at forst� dette, for feedback sl�jfen er et velegnet sted at anbringe en kontrolmekanisme.

Feedback typer

Andre artikler: Negativ feedback, Positiv feedback

Feedback er enten negativ feedback, der f�rer til d�mpning af det udg�ende signal, eller positiv feedback, som forst�rker det udg�ende signal. Hvis signalet bliver omvendt p� vejen rundt i kontrolsl�jfen, siger man, at systemet har negativ feedback; og ellers siger man, at feedback er positiv. Negativ feedback inds�ttes ofte bevidst for at �ge systemets stabilitet og pr�cision, f.eks. s�dan som det sker i en feedback forst�rker. Denne metode kan svigte, hvis det indg�ende signal skifter hurtigere end systemet kan besvare det. N�r det forekommer, begynder den negative feedback at virke som positiv feedback, og det f�r det udg�ende signal til at svinge eller �fluktuere�. Positiv feedback er normalt en u�nsket side af systemets opf�rsel. Systemer med feedback lider ofte under �fluktuering�, som er en oscillation (svingning) i det udg�ende signal, der skyldes ukorrekt indstillet modtagelse af f�rst positiv og senere negativ feedback. Hos mekaniske apparater kan fluktueringer blive s� alvorlige, at de �del�gger apparatet.

Feedback i elektronik

Feedback bruges i mange elektroniske og andre tekniske apparater.

Den mest almindelige all-round styreenhed er en proportional-integral-derivativ enhed. Hver fase i PID-enheden h�ndterer en side af tidsr�kkef�lgen. Proportionalfasen tager sig af systemets nuv�rende tilstand, integralfasen tager sig af dets fortid, og den derivative fase fors�ger at forudse og tage sig af systemets fremtid.

Et velkendt eksempel p� ukontrolleret, positiv feedback findes hos elektronisk udstyr, der kan begynde at hyle. Det sker i h�jttalersystemet, n�r lyden fra h�jttaleren n�r mikrofonen, hvor den bliver forst�rket af systemet og returnerer dertil med endnu st�rre styrke. Ved et enkelt genneml�b af sl�jfen er denne virkning ikke til at h�re, men den bliver alvorlig, n�r signalet passerer gennem systemet igen og igen.

Feedback i �konomi

Et systemt, der er tilb�jeligt til fluktuationer er aktiemarkedet. Det har b�de positive og negative feedbackmekanismer. N�r f.eks. aktiekurserne stiger, tror mange, at de sikkert stiger endnu mere, og det giver investorerne lyst til at k�be (positiv feedback). Men de h�je priser p� aktier og bevidstheden om, at de m� n� et toppunkt, afskr�kker nogle fra at k�be (negativ feedback). N�r kurserne begynder at falde markant, vil nogle investorer forvente yderligere fald og afholde sig fra at k�be (positiv feedback), mens andre netop vil k�be, eftersom aktierne bliver billigere og billigere (negativ feedback).

Feedback i naturen

I biologiske systemer som f.eks. organismer, �kosystemer eller biosf�ren m� de fleste faktorer holdes under control inden for et sn�vert spillerum p� begge sider af et bestemt, gunstigt niveau under givne, milj�m�ssige vilk�r. Afvigelser fra den optimale st�rrelse for den kontrollerede factor kan stamme fra �ndringer i det indre eller ydre milj�. St�rrelsen af den faktor, der skal fastholdes registreres af et modtagesystem og sendes videre til en reguleringsenhed via en informationskanal.

Eksempelvis: Hvis et tr� bliver p�k�rt og mister et stort stykke bark, bliver skaden straks registreret af tr�et og formidlet videre til depoter af stivelse. Her s�tter beskeden nogle enzymer i gang med at omdanne stivelse til sukker. Sukkeret bliver derefter flyttet hen umiddelbart bag s�ret. Her bliver noget af sukkeret brugt som energikilde, mens andet bliver behandlet af nye enzymer, der omdanner det til salte af fenoler. Disse bliver transporteret ud i de yderste, endnu levende celler bag s�ret, og her omdanner et tredje s�t enzymer metalfenolerne til rene fenoler. De forgifter cellerne, men ogs� de svampe, der er p� vej ind i cellerne. Resultat: fjenderne er bek�mpet og en midlertidig balance er oprettet, s�dan at tr�et kan begynde at reparere skaden.

Biologiske systemer har mange slags regulerende sl�jfer, heriblandt nogle med positiv og negativ feedback. Positiv og negativ siger ikke, at feedback har positive eller negative slutvirkninger. Den negative feedback sl�jfe virker ved at h�mme en proces, mens den positive virker ved at fremme den.

Feedback og styring er indbyrdes forbundne. Negativ feedback hj�lper med til at fastholde stabilitet i et system p� trods af ydre omskiftelser. Den er forbundet med hom�ostase. Positiv feedback forst�rker muligheder for skift (udvikling, nye m�ls�tninger); den er betingelsen for �ndring, evolution, v�kst; den giver systemet evnen til at n� frem til nye balancepunkter.

Enhver selvregulerende, naturlig process omfatter feedback og er tilb�jelig til fluktuation. Et velkendt eksempel inden for �kologi er svingningerne i lemmingbestandene p� grund af forskelle i f�degrundlaget.

Sammenlign: feed-forward

Feedback i organisationer

N�r en organisation pr�ver at forbedre sin pr�station, hj�lper feedback den til at udf�re de n�dvendige tilpasninger.

Eksempler p� feedback i organisationer:

• Aktion�rm�der
• Evalueringer
• Financiel revision
• Kundeunders�gelser
• Succesbed�mmelse

• Hom�ostase
• Biologisk samvirke
• Samarbejde
• Stabilitetskriterie