Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks

Energistr�m

Tilbage til energi eller �kologi

---

Jorden har to energikilder:

1. den radioaktive energi, der holder klodens indre flydende, og som er �rsag til f�nomener som gejsere, jordsk�lv, vulkanisme, kontinentaldrift osv.
2. og den solstr�ling, som n�r hertil

I det f�lgende drejer det sig kun om den sidste kilde, sollyset. Radioaktiv energi har nemlig kun sporadisk eller negativ indflydelse p� livsprocesserne. Energien fra solen er derimod fuldst�ndig afg�rende for alt liv.

Solstr�lingen er en elektromagnetisk str�ling, som best�r dels af meget h�rd, kortb�lget str�ling og dels af synligt lys. Den kortb�lgede str�ling bremses og afledes for st�rstedelen af jordens magnetfelt. S� godt som al resten af den ioniserende str�ling opfanges af ozonlaget, og det er n�sten kun synligt lys som n�r jordens overflade.

P� overfladen opfanges ca. 1% af sollyset igennem fotosyntesen. Det er denne ene procent, der danner baggrund for alt liv p� kloden, n�r man ser bort fra nogle overlevende rester af kemosyntetiserende bakterier. Planternes bruttoprim�rproduktion bliver reduceret noget, da de selv skal bruge en del af den opsamlede energi i respirationen (b�de dag og nat). Derfor er det overskuddet, nettoprim�rproduktionen, der danner f�degrundlag for det n�ste, trofiske niveau i f�dek�den, nemlig plante�derne.

N�r plante�derne har �dt, er vokset og har formeret sig, er der kun blevet 10% plante�dermasse ud af det plantemateriale, de har omsat. Der er alts� et tab p� ca. 90% t�rstof ved oms�tningen fra niveau til niveau, og dette gentager sig ved overgangen til n�ste niveau, rovdyrenes, og igen n�ste gang osv. Stoftabet best�r konkret i, at kulstoffet bliver tabt som CO₂.

Da energien ligger som kemiske bindinger i kulstofforbindelserne, betyder et tab af CO₂ ogs�, at den kemiske energi er frisat. Det kan man registrere i form af varmeudstr�ling fra organismerne. Den varme �ger temperaturen i omgivelserne, men den tabes derefter til verdensrummet ved udstr�ling om natten. N�r nedbryderne d�r, efter at de har udvundet den sidste kemiske energi af f�rnen ved at nedbryde stofferne i den, er ogs� den sidste energi g�et tabt til verdensrummet.

P� den m�de g�r det til, at energien ikke danner kredsl�b, men i stedet skaber en str�m gennem alle �kosystemerne. Hvis ikke spildenergien kunne undslippe til verdensrummet ville kloden hurtigt blive ophedet og alt liv ville oph�re. Problemet med drivhusgasserne er, at de h�mmer den n�dvendige udstr�ling, s�dan at kloden faktisk bliver varmere for hver dag. Det diskuteres ikke l�ngere, om denne konsekvens er noget indbildt, men man er uenige om, hvorvidt den er s� tungtvejende, at den forklarer alle de voldsomme rekorder i vejret overalt p� kloden.

Kilder

• Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards �kologiatlas ISBN 87-16-107756