|
Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks
Energi
Tilbage til fysik eller kologiEnergi (fra grsk εν = "i" og εργον = "arbejde"). En-ergi er alts den enhed, som findes i arbejde.
Begrebet Energi betyder i hverdagssproget bde legemlig og ndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udfre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ldre energienhed er kalorie.
Elektrisk energi leveret fra elkraftvrkerne mles i (kilo)wattimer (Wh eller kWh). n kWh er 3,6 MJ, da t watt-sekund (Ws) per definition er lig 1 joule.
Det krver samme energi at hejse en spand vand op af en brnd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er Effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og mles i watt.
Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.
| Table of contents |
|
2 Energiformer 3 Masse 4 Energiforbrug i hverdagen 5 Energireserver 6 Vedvarende energikilder 7 Mlestokke 8 Se ogs 9 Eksterne henvisninger 10 Litteratur |
Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mngde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gr det muligt at lave forudberegninger.
Energi er en mde at beskrive et legemes tilstand p, den skaldte tilstandsstrrelse. Med tilstand kan der menes bde temperatur, form, beliggenhed, bevgelsestilstand osv. Nr legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet alts en tilstandsndring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsndring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system.
Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udfre. Det krver energi at arbejde, og derfor begrnser energibeholdningen i et system den mngde arbejde, som systemet kunne tnkes at udfre.
Det br bemrkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret p en mde, s det kan udfre arbejde. Derfor kan det i praksis vre en meget mere begrnset mngde energi, der er til rdighed, end den totale mngde i systemet.
Energibegrebet gr det ogs muligt at lave tvrfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans glder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevge sig, hvis en prcis mngde varme blev fuldstndig omdannet til bevgelse i legemet (Alts: hvor langt vil kanonkuglen n ud, nr man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Alts: hvor meget varme vil det give, hvis gren slr 100 g sukker i stykker?)
Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem flgende:
Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den bermte formel:
Nr man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftvrkerne, og de forskellige eksperimenter vedrrende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under mlenjagtigheden.
De flgende opstillinger skal hjlpe til at f en fornemmelse af de strrelsesforhold i forbindelse med energi (vrdierne er ikke njagtige):
; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), nr man lfter det ca. 1 m.
; 2,5*106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov.
; 3,6*106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strm/gas osv.
Definition
Formler
SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til re for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.
Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange hjde.
Elektrisk energi er lig med spnding gange strmstyrke gange tid
Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange blgelngdeEnergiformer
Masse
hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system.Energiforbrug i hverdagen
Energireserver
Fossile energistoffer
Kerneenergi
Vedvarende energikilder
Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.
Mlestokke
Se ogs
Eksterne henvisninger
Litteratur
