Popular Keywords: old books, old book, cook books, poetry, find books, travel books, book search, bargain books, cheap books, inexpensive books, book compare, book comparison, comics, books and collectibles book, books, new books, new book, used books, used book, rare books, rare book, second hand books, second hand book, out of print books, out of print book, textbooks, used textbooks, cheap textbooks, college textbooks

Danmarks historie

Table of contents

1 Danmarkshistoriens perioder
2 En start p� historien
3 Danmarkshistorien i meget store tr�k
4 Tidslinjer og lister
5 Danske historiske begivenheder
6 Artikler med baggrund i den danske historie
7 Se ogs�
8 Links

Danmarkshistoriens perioder

Danmarks historien starter der, hvor de skrevne kilder begynder s� sm�t. Men Forhistorien slutter f�rst der, hvor de skriftlige kilder kan forklare de ark�ologiske fund.

Forhistorien
- Jernalder
- Vikingetid
Historisk tid:
- Middelalderen
  - Valgkongernes tid
  - Danehoftiden, Riddertiden fra omkring og efter 1200.
- Ren�ssancen
- Oplysningstiden
- Industrialiseringen
- Mellemkrigstiden
- Anden Verdenskrig
- Efterkrigstiden
- De glade 60'ere
- EF-tiden

En start p� historien

- eller hvorfor Danmark ikke blev en Romersk provins
Den vigtigste begivenhed i Danmarks historien er utroligt nok, at en hest snubler i Elben, 8. f Kr. Forklaringen p�. at en s�dan ligegyldig detalje kan v�re s� afg�rende for historiens udvikling er, at romerne havde en tradition for at v�lge generaler, som havde held i krig, til herskere, da heldet jo viste at generalen havde gudernes velvilje. Og for at Kejser Augustus kunne sikre at hans s�n efterfulgte ham, s� var det vigtigt at s�nnen viste sig som en sejrrig general. Rav fra det Frie Germanien var p� mode i Rom, og de vilde stammer i det Frie Germanien udgjorde en trussel selv for byen Rom. Derfor var dette omr�de et oplagt erobringsm�l. Ideen var nok at erobre nordkysten af Europa frem til floden Oder, da bjergk�derne Erzgebirge og B�hmerwald syd for Oder n�r ned til den romerske gr�nse ved Donau, s� ville man f� en �st gr�nse, som var nem at forsvare. Men da hesten faldt i Elben s� d�de Drusus af sine kv�stelser, og hele det grundl�ggende form�l med den kostbare h�r faldt bort. Og da Kejser Augustus ikke �nskede at �ren skulle tilfalde en anden, s� blev h�ren kaldt hjem igen. Og derfor blev Danmark ikke en del af Romerriget og blev kun romersk p�virket af lokale, n�r de vendte hjem fra handel og arbejde i Romerriget. Man kunne tro at alle begivenhederne ville udj�vne sig ad �re, det vil ogs�, men det er ikke sket fuldst�ndigt endnu, med retsv�senet, lovgivningen, admistrationen, normerne og sproget i Danmark.

Danmarkshistorien i meget store tr�k

Omkring �r 150 sker der et skifte i de ark�ologiske fund, af luksusvarer. Fra at have v�ret koncentreret i S�nderjylland, rykker koncentrationen over p� �erne. I 200-�rene dukker en stamme der hed Herulerne op ved Sortehavet, og de fort�ller mange �r senere at de var fordrevet fra deres hjem: Lista af Danerne.

Omkring �r 200 i f�lge Ptolemaios's verdenskort skal der i Jylland bo stammerne Chaloi og Phunusioi (hvis PH siger F kan navnet v�re Fyn(-�), Fan�, m. m.)

Omkring �r 200 falder de selvst�ndige omr�der i N�rrejylland, og den tidligere etniske opdeling i Harder, Jyder og Vendeler forsvinder. Samtidigt skabes runerne og formodentlig samtidig sker der en opdeling af N�rrejylland i Herreder, med et udgangspunkt p� �rhus-egnen. Man finder ogs� de f�rste spor af hjulploven.

Danerne n�vnes f�rste gang i det 6. �rhundrede og er da beskrevet som en stor stamme af samme oprindelse som "Suetidi" (sveerne?). Danerne omfattede flere mindre stammer; fordelt p� omr�derne Sj�lland, Sk�ne, Halland, egnen omkring nutidens G�teborg og Bohuslen. Muligvis stammer oplysningerne oprindelig fra Herulerne, alts� ikke ligefrem friske nyheder.

I det 7. �rhundrede vandt et nyt rune-alfabet frem i hele Norden, hvilket kunne tyde p� at omr�derne har v�ret samlet under en f�lles konge. Det kan havde v�ret sagnkongen Frode.

Under Vikingetiden fra det 8. �rhundrede til det 11. �rhundrede var Danmark en stormagt baseret p� Jylland, Sj�lland og Sk�neland. I den f�rste del af det 11. �rhundrede forenede kong Knud II den Store Danmark og England for en periode p� n�sten 30 �r.

Kristendommen blev i 849 bragt til Danmark af benediktinermunken Ansgar efter at vikingerne havde m�dt den p� deres togter, og nogle var blevet d�bt i udlandet.
I middelalderen, is�r i det 12. �rhundrede �gede kongen og kirkenn deres magt betydeligt.

Mod slutningen af det 13. �rhundrede var kongen sv�kket, og adelen gennemtvang en h�ndf�stning, som ses som Danmarks f�rste grundlov . Selv om kampen mellem kongen og adelen fortsatte ind i det 14. �rhundrede, lykkedes det dronning Margrete I at samle Danmark, Norge og Sverige under dansk konged�mme i Kalmarunionen. F�r�erne, Island og Gr�nland var norske kronkolonier, Finland var svensk. Sverige og Finland forlod unionen i 1520, Norge i 1814, mens Danmark beholdt de norske kolonier. Island �ndrede i 1918 status fra koloni til at v�re i "union" med den danske konge, for endelig i 1944 at rive sig l�s mens Danmark var under tysk herred�mme.

Reformationen blev gennemf�rt i Danmark i 1536. Det danske kerneland Sk�nelandene; Sk�ne, Halland og Blekinge blev tabt til Sverige i 1658, og den norske krone blev tabt til den svenske konge i 1814 som en straf for Danmark-Norges alliance med Napoleon.

Enev�lden og arvekonged�mmet indf�rtes af Frederik 3 i 1660. Det adelige statsr�d afl�stes af et Geheime-Statsr�d best�ende af de �verste embedsm�nd. Der blev ikke skrevet flere h�ndf�stninger, men i 1665 skrev Griffenfeld Kongeloven der blev Enev�ldens grundl�ggende lov som beskrev Kongens uindskr�nkede bef�jelser som regent, arvef�lgen og hvordan man skulle forholde sig hvis Kongen d�de f�r tronf�lgeren var myndig.

Den danske liberale bev�gelse fik vind i sejlene i 1830'erne, og i 1849 indf�res Danmarks Riges Grundlov hvor Danmark blev et demokrati med et konstitutionelt monarki.
Efter krigen mod Preussen og �strig i 1864, blev Danmark tvunget til at overgive Schleswig-Holstein til Preussen og indf�re en neutralitetspolitik. Mod slutningen af det 19. �rhundrede indf�rte Danmark v�sentlige sociale og arbejdsm�ssige reformer, som lagde grundlaget for den nuv�rende velf�rdsstat.
Danmark forblev neutral under 1. Verdenskrig.
P� trods af en neutralitetserkl�ring ved starten af 2. Verdenskrig blev Danmark invaderet af tyske styrker den 9. april 1940. Det var s� heldigt at tyskerne var afh�ninge af de danske f�devarer, og derfor blev Danmark ikke annekteret af Tyskland, men fik lov midlertidigt at eksistere under tysk kontrol, indtil krigen var vundet.
Landet var besat, indtil allierede styrker befriede hovedparten af landet den 5. maj 1945, Bornholm dog f�rst senere. Danmark blev herefter medlem af FN og var blandt de f�rste medlemmer af NATO.

Tidslinjer og lister

Danske historiske begivenheder

Artikler med baggrund i den danske historie

Se ogs�

De dansk vestindiske �er, Danmarks kolonitid, Danmark, Dannebrog, Serampore (Frederiksnagore), Trankebar.